tirsdag den 8. januar 2013

Frikadelle-burger (Slider Size)

Mini-burgere er min nye livret. Det er egentlig flere år siden jeg hapsede min første slider på Burger Meester  - en burgerbar i Amsterdam, men det er først fornyligt at vi er begyndt at lave dem herhjemme til aftensmad. Det fede ved sliders er, at du kan variere fyldet og smage flere forskellige varianter. Nyeste skud på slider-stammen er denne frikadelle-burger. Det er moderne comfort food a la mormor, som smager fantastisk og er ret let at tilberede.

Du skal bruge:
Frikadeller
400 g halvkalv- og flæsk hakkekød
1 dl mælk
1/2 dl mel
1 æg
1 finthakket eller revet løg
Salt og peber
Smør til stegning

Fyld
Rødkål
Syltede agurker
En god sennep, f.eks. Dijon fra Urtekram
Løgskiver
En god øko-mayo

Burgerboller
Opskrift på burgerboller finder du her. Brug bare et mindre glas som udstikker-form så du får slider size istedet for alm. størrelse.

Sådan gør du: 
Bag burgerbollerne (eller køb hvis du ikke har tid til at bage selv) efter opskriften i linket ovenfor. 

Kom alle ingredienserne til frikadellerne i en røreskål og rør farsen godt sammen i røremaskine/håndmikser. Lad den gerne hvile i 15 min hvis du har tid. Form til flade bøffer i samme størrelse som burgerbollerne. Steg i smør i ca. 4-5 min på hver side til de er gylde og let sprøde.

Smør lidt mayo på den nederste, lune burgerbolle. Kom frikadellen ovenpå, top med rødkål, syltede agurker og løgringe efter smag. Smør så sennep på låget af burgerbollen, klap sammen og nyd den mundrette mormor-burger. Vi spiser ristede kartofler med HP Smokey, Ketchup og Mayo på sidelinjen til disse frikadelle-burgere. Velbekomme!

6 kommentarer:

  1. Mmmhhhhh - lige hvad jeg kunne spise, her midt i eksamenslæsningen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. det er virkelgi osse en herlig hapser! Pøj pøj med eksamensforberedelse! Jeg hepper på dig!

      Slet
  2. Så er aftensmaden hjemme. Mmm, det ser super lækkert ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fedt! Jeg glæder mig til at høre om du kan li dunse-burgeren...

      Slet
  3. jeg elsker frikadelle sandwich og har gerne ville prøve "burger sliders" i et stykke tid - og voila, her har du jo lige kombineret det så genialt! ;)
    - frida, bakedbyblondie.bloggersdelight.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Frida,
      Du må til at kaste dig ud i sliders så - god fornøjelse!

      Slet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...