tirsdag den 15. januar 2013

LCHF eller ej?

LCHF - Low Carb High Fat - er en ret populær sundhedstrend i Sverige og det er et begreb man støder på allevegne heroppe. Der er virkelig mange LCHF kogebøger, fødevarer, blogs og sågar dedikerede LCHF magasiner. Den svenske forfatter, Lars-Erik Litsfeldt har udgivet flere bøger om LCHF livsstilen og nu er hans super praktiske guide "Kom igang med LCHF på 14 dage" endelig udgivet på dansk af Politikens Forlag. Personligt er jeg ikke den store fan af stivelse, sukker og kulhydrater i forvejen - uden jeg dog er fanatisk. Jeg er heller ikke fedtforskrækket og spiser gerne naturligt fedt som f.eks. fra nødder, avocado og mejeriprodukter. Alligevel kan jeg godt synes det virker vildt når Lars-Erik Litsfeldt og LCHF-fans anbefaler at spise utroligt meget fløde, smør, bacon og utallige æg. (jeg er fan af æg, men tvivler på at jeg kan spise 4-5 til morgenmad sammen med 1/2 pakke bacon). Til trods for at dette skræmmer mig, så flirter jeg med tanken om at teste bogen fra enden til anden - netop fordi den er så nem at gå til med helt specifikke indkøbslister og opskrifter. 

Inden jeg kaster mig ud i den vilde bacon-og flødekur, vil jeg dog gerne høre om din erfaring med LCHF? Har du fået gode, sundhedsmæssige resultater? Er du for eller imod? Hvad er de største udfordringer? Hvad er det bedste ved LCHF? 

18 kommentarer:

  1. Ingen erfaring, men det lyder dyrt, hvis man skal have dyrevelfærden med i omvendelsen til en specifik kost som den. Jeg er i det hele taget ikke til madfanatisme, selv om jeg er fanatisk vegetar ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det handler nok også om at finde sin egen balance i tingene. jeg er nemlig heller ikke særlig fan af madfanatisme - og selvom jeg f.eks. ikke spiser store mængder af kulhydrat, så siger jeg sjældent nej til hjemmebagte lækkerier ;)

      Slet
  2. Jeg har heller ikke rigtig den vilde erfaring, men overvejer alligevel at tænke lidt i de baner, da min mave ikke kan holde til al den stivelse...

    SvarSlet
    Svar
    1. jeg er ikke allergiker, men jeg får bare ret nemt ondt i maven hvis jeg spiser for meget sukker og stivelse. Selvom jeg ELSKER hjemmebagt brød, så forsøger jeg at undgå det helt eller bare spise små mængder. Jeg kan hurtigt mærke en forskel på min mave hvis jeg nøjes med grøntsager, kød og mælkeprodukter.

      Slet
  3. Alt det kød :( :( En varieret vegetarisk kost er vejen frem, hvis du spørger mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvilke proteinkilder spiser du Emma? Bønner/linser og/eller mejeriprodukter som ost. Eller er du mere veganer.... for mig vil vegetarisk ikke fungerer i længden når min mave ikke er så glad for stivelse som brød, pasta, ris, etc. nemlig.

      Slet
    2. Jeg spiser masser af bønner og linser i form af dhal, salater, hummus, deller.... you name it. Jeg er også virkelig glad for quinoa :) Der er mange måder at spise vegetarisk - også uden (hvidt?) brød og ris. Grundsubstansen i min madlavning er grøntsager, og de er jo fulde af fibre og lækre sager!

      Slet
  4. Jeg er jo helt klart FOR! Men samtidig tror jeg også på, at der er nogen, det ikke vil du lige så godt for som andre - der vil jo altid være forskel på folk, deres kroppe, og hvad de har det rart med. Men når du allerede kender lidt til nogle af tendenserne og har god erfaring med det, kan det da næsten kun blive godt ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Spiser du LCHF 100 % Xenia? For jeg vidste godt, at du også flirter med LCHF.... men hvordan virker det for dig? Vil supergerne høre din erfaring med det.

      Slet
    2. Nej, jeg gør det nok sådan 80% af tiden. Hvis jeg er ude eller (især) når jeg er på besøg hos folk, spiser jeg oftest bare det, der er. Men generelt er det bare en virkelig rar måde for min krop at spise - jeg kan klart mærke forskel på de dage, hvor jeg holder 100% LCHF og de dage, hvor jeg kun gør det delvist eller overhovedet ikke. Jeg føler mig bare bedre tilpas, og det er vitterligt den største motivationsfaktor - selv om jeg da også stadig nogle gang "snyder" og spiser noget, der er meget kulhydrattungt fx ;)

      Slet
  5. Jeg synes bestemt det lyder spændende. Jeg prøver i forvejen at holde mig fra stivelse, men det sker jo at ens veninde/familie inviterer til boller og så siger jeg altså ikke nej :) Jeg synes det er nogle lækre retter man kan lave ud fra LCHF princippet.
    Ulempen må være hvis man kommer til at falde i. Hvis jeg har spist LCHF hele dagen og så slutter af til fødselsdag hos nevøen med boller, kage og kakao, så er man lidt på den da kroppen så ikke vil forbrænde fedtet først men derimod stivelsen og sukkeret.
    Så man skal være god til at holde sig til LCHF, da jeg ellers har en fornemmelse af at jeg vil tage hurtigt på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes nemlig at det er svært med alt for strikse kostprincipper... jeg bryder mig heller ikke om at være "til besvær" eller "sige nej tak" hvis man er gæst hos andre, der har bagt brød, kage eller lavet en pastaret til aftensmad. Jeg synes det virker usocialt at sige fra når de allerede har forberedt maden inden man kommer. Men hvis nu man siger INDEN, at man ikke spiser brød/stivelse og sukker - så er det straks en anden sagt. Jeg har ikke testet det endnu, men jeg skal helt klart prøve at sige fra på forhånd......

      Spiser du så LCHF det meste af tiden?

      Slet
  6. Det lyder meget som den spisemåde, der startede for mange år tilbage i USA og blev opfundet af Dr. Atkins (Atkins kuren) og nu også findes tilsvarende hos det der hedder Dukan kuren og LCHF. Der er videnskabelige beviser og kliniske forsøg i forbindelse med denne måde at spise på, som beviser, at det kan være skadeligt for hjernen og kroppens øvrige helbredstilstand, hvis ikke man får nogen form for kulhydrat og kun spiser proteiner. Jeg er helt klart mere til en varieret kost, hvor man sparer på kulhydraterne, men ikke udelukker dem helt og derudover ellers spiser fornuftigt med både grønt og kød som en del af kosten. Tror generelt ikke på de der trends inden for madverdenen, som lover varigt vægttab ved udelukkende at følge en bestemt type kostråd. Ikke at det ikke kan virke for mange, men tror stadig at en varieret kost med både kulhydrat og protein er vejen frem for langt de fleste...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan helt klart mærke forskel på hvor meget kulhydrat jeg spiser. Min mave er helt ok, hvis jeg får ganske lidt brød/pasta/ris i løbet af dagen, men hvis jeg baserer mine måltider på stivelse, så går det helt galt. Jeg er vil allerhelst finde min helt egen balance i kosten fremfor at hoppe på forskellige madtrends - alligevel er jeg altså nysgerrig når der opstår nye teorier og måder at sammensætte sin kost- og livsstil på. Håber ikke min hjerne tager skade hvis jeg f.eks. tester LCHF i 14 dage ;)

      Men det bliver først EFTER vi har været i Italien og godte os i pasta og risotto ;)

      Slet
  7. Ej Marian -- Du er vel ikke i tvivl om at jeg vil sige at det lydder som al for meget kolestorol og blodpropper der bare venter på at ske!!
    Jeg ved godt alle er helt paleo fortiden --- men jeg syntes altså at linser, bønner, kikærter og hampefrø holder max.
    Vi er jo enige om at kryderboller, cola og pasta er en dum idee, men lidt kartoffel har nu aldrig skadet.
    Der er mange som siger at vi slet ikke har brug for alle de der proteiner -- Så med mindre det er fordi du skal tabe dig helt vildt hurtigt så syntes jeg altså det er unødvendigt at droppe rugbrødet!
    KNUS
    Emilia

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er helt med på hvad du mener - det er virkelig bare en spændende debat fordi der er flere aspekter i den; sundhed, fortid, nutid, allergi, vægttab eller andre årsager til at folk enten er for eller imod LCHF. Alt med mad og sundhed kan jo virkelig dele folk i mange lejre! Jeg er vild med vegetarisk, vild med økologi, vild med sunde fødevarer og vild med forskellige teorier om hvad der er rigtigt eller forkert. Personligt er jeg også ret gode venner med kartoflen og rugbrød i balanserede mængder, men det kridhvide, næringsfattige brød og pasta er altså ofte uvenner med min mave.

      Knus til dig også
      M

      Slet
  8. Jeg har i en periode på ca 6 måneder kørt Lchf ca 80% af tiden. Det giver mig både velvære og et vægttab på 4-5 kg. Jeg er dog helt enig i at man aldrig skal være fanatisk og altid lytte til sin krop. Jeg var til et subdhedstjek i løbet af perioden og her kunne jeg tilmed se at mit kolesterol var faldet i forhold til året tidligere. Det gode kolesterol fra vegetabilsk fedt var steget og den dårlige faldet. Jeg var spændt på at se hvad mere fedt havde gjort men det bekræftede mig i at det kan jeg godt fortsætte med. Synes dog at det er lidt svært at komme helt med efter julen :-)

    SvarSlet
  9. Hej Signe,

    TAK fordi du vil dele din erfaring med LCHF - flot at du har tabt dig med den koststil. Hvordan fik du mon det sundhedstjek hvor de kunne måle fedt, kolesterol osv?! Var det ved din egen læge?

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...