søndag den 24. februar 2013

Way Cup Göteborg. Mit nye øko-stamsted.

WayCup er et nyt koncept, der i efteråret åbnede sin første café på Järntorget i Göteborg. Her er der fokus på gode råvarer, økologi og nytænkende indretning, der oser af bæredygtighed/recycling. Jeg er naturligvis faldet pladask for WayCup netop fordi maden er ekstralækker, økologisk og så koster det ikke alverden. Jeg er stor fan af WayCup's "Gröttfrokost", der serveres alle hverdage fra kl. 7-11. Det er en simpel morgenmadsbuffét bestående af enkelte, men ufatteligt lækre sager. Brødet er verdensbedste øko-surdejsbrød fra det lokale bageri, Alvar&Ivar, med godt smør og en rigtig god prästost til. Der er hjemmelavet, varm grød med forskellige toppings og krydderier til, friskpresset juice og lidt forskelligt pålæg.Til middag (altså frokost på dansk) er der både lette salater samt sandwicher samt lune retter. Her kan jeg virkelig anbefale den Lamme-chiligryden med rodfrugter og koriander. Eller prøv skovsvampesuppen, der gør underværker i kulden med fyldigsmag og tiltrængt varme. Menukortet skifter dog løbende. Kaffen og kagerne kan naturligvis også anbefales.... God smag, økologi og ordentlige råvarer samt en fin indretning. Inklusiv LPér på væggen, hvor jeg spottede en Vikingerna plade fra "Mariann Records". Kan du ikke godt forstå, at det er blevet mit stamsted? Whats not to like!

12 kommentarer:

  1. svampesuppekærlighed! er det den i glasset?
    Lige før jeg har lyst til at hoppe hele vejen til Gb for at spise min morgenmad lige der!

    Dejlig plade til dig. Ehm fratrukket musikken på den!

    SvarSlet
    Svar
    1. Yes - det er nemlig serveret ganske kreativt i store pantentlågs-glas.Men det er verdensbedste svampesuppe! Svenskerne er vilde med fløde ser du...

      Yes Mariann & Vikingerna.. haha!

      Slet
  2. Årh hvor ser det ud som et hyggeligt sted! Det brød kunne jeg godt lige spise en skive af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det brød er nok også verdensbedste! Uha det er godt. Surdej med store luftige huller og en sprød skorpe! Haps!

      Slet
  3. det ser såååå godt ud! jeg vil meget gerne besøge göteborg, waycup & dig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder som fantastisk ide! Jeg er klar anytime og leger gerne Gbg-Guide! Kom straks ;)

      Slet
  4. det ser da bare for nice ud ..... det ville også være et sted lige for mig

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror også det vil være lige noget for dig Marianne. Øko, miljøvenligt og så i et fedt miljø. Ene gode sager!

      Slet
  5. Det ser virkelig lœkkert ud. Er specielt vild med kludetœpperne på vœggen - sejt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også en virkeligfin detalje med kludetæpperne på den ene væg og så masser af LPer på den modsatte væg. Bordene er lavet af gamle døre og skabslåger - lamperne er syltetøjsglas. Så fint og bæredygtigt på een gang =)

      Slet
  6. Glæder mig til jeg en dag rammer Gøteborg og UDELUKKENDE skal følge dine insider anvisninger :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er så velkommen i Göteborg! Jeg vil altid gerne være insider guide og mødes også gerne til kaffe (eller noget-med-kål)

      Slet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...