søndag den 5. maj 2013

Hurra! Det er min fødselsdag...

I dag blev jeg 32. Det var nu slet ikke så tosset. M startede med at servere kaffe, bananpandekager og friskpresset juice på sengen i morges. Så fik jeg en stor gave af ham: en Northface vandrerygsæk! Yay. Lige hvad jeg ønskede mig til vores sommerferie.... Der var fødselsdagskort fra Mor Bente og Facetime med min søster og nevøer. Senere gik vi rundt om Delsjön i det fine solskinsvejr, havde picnic med burgere over bål. Efter den lange gåtur var vi på en lille skovcafé for at nyde luftige vaniljevafler med flødeskum og syltetøj (jeg MÅ bare ha et vaffeljern NU). Her til aften har vi spist på en rigtig hyggelig, Italiensk restaurant, som jeg blogger om senere. Nu skal vi nemlig nyde det sidste af min fødselsdag med dyner i sofaen og film. Hurra. For mig. Og fordi jeg har så mange dejlige mennesker omkring mig - jeg har fået et utal af søde hilsner på sms, mms, facebook og instagram. Jeg er en meget taknemmelig 32 årig! 

9 kommentarer:

  1. Det lyder helt igennem skønt. Hip hurra for dig Marian :)

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak sødeste Malene. Det var en fantastisk dejlig dag med masser af sol, søde hilsner og god mad. Og hold-i-hånd med M!

      Slet
  2. Hip hurra her også! Lyder som alletiders fødselsdag, altså.
    Hvor skal i hen med vandrerygsækken til sommer?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak kære Pille. Det var ALLERTIDERS at blive 32... rygsækken skal på tur i de svenske skove og fjelde. Til august vil vi ihvertfald lidt rundt i Skåne. Tror mit nye, 32-årige jeg skal være et friluftsmenneske nemlig!

      Slet
    2. Lyder skisme som en dejlig 32 årigs ferie!

      Slet
  3. Stort tillykke! Det lyder som en helt fantastisk dag; dejligt med lækker morgenmad, frisk luft og skønne mennesker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anita! Det var vidunderligt faktisk.... gid dagen var lidt længere bare fordi den var så god!

      Slet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...