fredag den 3. maj 2013

Lækker hverdagsluksus: hjemmebagt nødde- og kernebrød (uden mel, mælk, sukker eller gær)

Det her nødde- og kernebrød er superlet at bage, smager fantastisk, mætter og er allergivenligt, da der hverken er mel, mælk, sukker eller gær i. Sund hverdagsluksus når det er allerbedst! Desværre er det ikke min opskrift, men stenaldermanden Thomas Rodes, der udgav et tillæg om Stenalderkost for Kvinder sammen med femina fornyligt. Men selvom du måske ikke er fan af stenaldermad, paleo eller LCHF så er dette "brød" altså fantastisk - til alt fra æggemadder, ostemadder eller simpelthen bare med smør. Et lækkert hjemmebagt alternativ til traditionelle brød hvis du trænger til . Uhmnnnn.... og opskriften er så god, at jeg tillader mig at dele den med dig, der ikke fik fat i feminatillægget

Du skal bruge:
100 g mandler
100 g hasselnødder
100 g sesamfrø
100 g solsikkekerner
100 g valnødder
100 g pinjekerner
100 g græskarkerner
6 æg
1 dl olivenolie
Salt

Sådan gør du:
Forvarm ovnen til 160 grader. Rør alle ingredienserne sammen til du har en lind dej. Kom derefter dejen i en rugbrødsform med bagepapir. Kom brødet i ovnen når den er blevet varm. Bages i 1 time og lad det afkøle på en rist. Velbekomme 

6 kommentarer:

  1. Åh altså, Thomas Rode. Stenalderkost - nu for kvinder! Jeg har lige linket til en TED-talk om, hvad man spiste i stenalderen, og det var bestemt ikke store mængder æg ;)

    (Marian, jeg ved godt, at du er super fornuftig og sej!)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg så godt dit Ted X link, som jeg helt klart skal se. Vidste også godt at man ikke spiste sådan i stenalderen - Ikke desto mindre er dette brød altså dejligt uanset hvad.... vi kalder det bare nøddebrød - især hvis man har svært ved at klare for store mængder gluten, som min mave f.eks. ikke er så glad ved!

      Men tak for dine kyndige indspark Emma. Jeg synes virkelig begge sider af stenalder-sagen er virkelig interessant.... så keep it coming!

      Hav en god weekend!

      Slet
  2. Jeg skal også have bagt det her brød i ugen, for jeg piser jo lige LCHF en uge eller 2 for at se om det virker. Desværre er jeg allerede begyndt at synes, at det er ret kedeligt!
    En af mine læsere skrev, at dette brød er meget olieret. Synes du også det?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er lidt olieret, men ikke noget som jeg ikke brød mig om. Du kan evt. bare tilsætte en lillesmule mindre olie.... Jeg glæder mig til at følge med i hvordan din LCHF uge er gået....

      Slet
  3. Sikke et flot brød. Smager sikkert super lækkert med noget smør på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Meget flot faktisk med de mange nødder og kerner. Det smagte lige præcist superlækkert med smør på! uhmm....

      Slet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...