torsdag den 4. februar 2016

SCONES: Hjemmebagte scones med blåbær og hørfrø (hvis du får uventede gæster)

Her får du en supernem opskrift på de lækreste scones med blåbær og hørfrø. Det tager max 30 min at bikse ingredienserne sammen og bage dem til de står lune og velduftende på bordet. Såehhh hvis du nu får uventede gæster eller har inviteret til Afternoon Tea, så er scones altså sagen.... Du kan variere med andre bær fra fryseren f.eks. hindbær. Nemt bagværk rocks!

Du skal bruge:
(4 store eller 6 små stk)
225 g hvedemel 
50 g koldt smør i små tern
2 dl frosne blåbær
2 1/2 tsk bagepulver
1 æg
1 1/2 dl mælk
2 tsk hørfrø
1 tsk vaniljepulver
1/2 tsk salt

Sådan gør du:
Start med at varme ovnen til 220 g. Miks mel, bagepulver, salt, vaniljepulver og hørfrø i en skål. Bland de kolde smørtern i melblandingen og miks sammen med hænderne. Tilsæt så blåbærene og lav et hul i midten af blandingen. Pisk æg og mælk sammen - hæld det i hullet i melblandingen. Brug så igen dine hænder til at blande lidt mel adgangen sammen med mælk/æg i midten. Rør evt sammen med din røremaskine for at få dejen ordentlig sammenhængende. Lav 4 store eller 6 små "klatter" på et stykke bagepapir. Bages i 15 min ved 220 grader. Serveres lune med smør, ost eller f.eks. rabarberkompot. Velbekomme!

3 kommentarer:

  1. Uden sukker! Jeg elsker dem allerede!

    SvarSlet
    Svar
    1. ja ik? Sukkerfrie scones - kun med naturlig sødme fra vanilje og blåbærene....

      Slet
  2. Uhm de ser lækre ud, vil dog bage dem af speltmel :-)
    God idé med blårbær i :-)
    Jeg ønsker dig en dejlig weekend.

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...