onsdag den 31. juli 2013

5 tips til svenske sommeroplevelser i Göteborg (næsten gratis glæder og masser af smuk natur)


1. Elge, picnic og fantastisk legeplads i Slottsskogen

Midt i Göteborg ligger den store, velbevarende Slottskogen. En skovpark hvor du finder et mini-zoo med elge, sæler, ænder og andre dyr samt en virkelig stor og fantastisk legeplads til børn. Pak picnictasken og ta på eventyr i Slottskogen - ganske gratis. 


2. Badetur, øko-krebs og afslapning på Vrångö
Du kommer til Göteborgs sydlige skærgård fra Saltholmen. Ta f.eks. færgen til Vrångö og køb økologiske krebs på havnen inden du går til den bugten syd for færgeterminalen - bare følg stien langs vandet, så kommer du til en stor, børnevenlig strand med klipper, græs og det fineste badevand. Her kan du nyde udsigten, en badetur og dit medbragte mad. Ren afslapning!


3. Palmehus, tusindvis af roser og mærkværdige planter i Trädgårdsföreningen
Centralt i Göteborg ligger Trädgårdsforeningen. Udover en hyggelig lunch restaurant og parkens skulpturer, så er det også værd at besøge Palmehuset, som du ikke kan undgå at se midt i parken. Det er sjovt at gå på opdagelse blandt de mange mærkværdige planter, åkander og grønne vækster. Udenfor er der en særlig rosenpark med utroligt mange smukke roser fra alle verdenshjørner - med smukke navne som "keep smiling" eller "Cherry Brandy". Selv på en regnvejrsdag er Trädgårdsföreningen et hyggelig visit værd!



4. Madpakker, gåtur og en forfriskende dukkert i Delsjön
Delsjön ligger ikke langt fra centrum og er derfor et trækplaster for lokale på varme sommerdage når alle trænger til en forfriskende dukkert. Og det forstår jeg godt, for det er virkelgi så hyggeligt at tage madpakker med og hænge ud ved en smuk skovsø, som man ovenikøbet kan bade i og hvor vandet slet ikke er koldt at komme i. Heller ikke på overskyet sommerdage. Vi har også gået rundt om Delsjön flere gange og det kan bestemt også anbefales. Læs mere her.



5. Teltur, solnedgang og skærgårdsidyl på Vargö
Den sydlige skærgård er virkelig en af mine yndlingssteder i Göteborg fordi den byder på så mange alsidige naturoplevelser og et anderledes, bilfrit ø-liv for de få hundrende mennesker, som bor på hver ø. Pak telt, rygsæk, mad og ta færgen til Vargö. Overnat i naturreservatet på øen, nyd skærgårdsidyllen, lav bål, snup en dukkert og se solnedgangen inden du kravler i soveposen! Læs mere om vores teltur her

2 kommentarer:

  1. Det er lidt af et paradis I har fundet jer :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er smuk natur - meget anderledes end bare lige på den anden side af havet! Kom snart på visit så viser jeg dig rundt ;)

      Slet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...