mandag den 15. juli 2013

Sommerfavorit: Mormors isbar

For et par weekender siden fejrede vi Mor Bentes fødselsdag i Rønbjerg Feriecenter med hele familien, badeland, bowling og alt hvad der hører til på sådan et sted. Jeg lavede Tex Mex BBQ til aftensmaden sammen med M, men min mor stod selv for desserten - hun laver nemlig den gode flødeis selv. Mormors isbar var et kæmpehit hos mine nevøer (og deres Moster!!!). Måske fordi isbaren blev indviet med fut og fordi udvalget af toppings og pynt var enormt. Guf, M&M's, nødder, bær, skildpadder og chokoladedrys. Uhmnnn. Desuden smager den hjemmelavede flødeis jo himmelsk sammenlignet med købeis. Jeg skal se om jeg kan lokke opskriften på f.eks. lakridsis ud af hende Mor Bente, så jeg kan dele den med jer her på bloggen. Vaffelis, der evt. smelter lidt ned over hånden i varmen, hører helt klart sommeren til i min verden. Og i år er jeg ekstra vild med isspisning!

4 kommentarer:

  1. Glæder mig til opskriften på den lækre is - og meget gerne også på den hjemmelavede guf.
    Hilsen Annette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hjemmelavet guf var det desværre ikke helt - det var den som man køber og lige pisker sammen.....
      Isopskriften er på trapperne...

      God sommer til dig Annette!

      Slet
  2. Åh, det minder mig om folkeskolens børnefødselsdage - tons af is med diverse saucer, guf, krymmel, M&Ms og skumfiduser. Yumyumyum!

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Også mig! OG den slags fødselsdage med isorgier var virkelig min yndlings.... haps!

      God sommer Anne!

      Slet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...