mandag den 5. august 2013

Hverdagsmorgenmad: Delikat omelet med frisk spinat, skinke og (gede)feta

Jeg har fået en ny morgenmadsfavorit: en tynd æggeomelet, som jeg fylder med skinke, fetaost og frisk spinat. Du kan selvfølgelig fylde den med alverdens lækkerier og varierer smagsløjerne. F.eks. med oliventapernade, andre oste end feta, bacon eller friske tomater. Men kombinationen af (gede)feta, skinke, æg og frisk spinat er altså ret lækker at starte dagen med. Og den kan altså godt lade sig gøre at bikse sammen på hverdage. Jeg har testet det netop i morges... En mandag morgen, den trætteste dag i ugen, hvis du spørger mig. Men en ordentligt hverdagsmorgenmad er helt klart et MUST hos mig.

Du skal bruge:
(Til 1 omelet)
2 økologiske æg
1-2 spsk mælk (el. fløde)
Salt og peber
1 skive god skinke
Lidt gedefeta eller anden ost
En håndfuld friske spinatblade
1 tsk smør el olivenolie (alt efter hvilken pande du har. Min pande kræver lidt fedtstof)
Pimp evt. med oliventapernade, balsamico glaze eller friske tomater på sidelinjen

Sådan gør du:
Opvarm panden med smør/olivenolie. Når det er smeltet skruer du ned på halvt blus. Pisk imens æg med mælk/fløde samt salt og peber. Hæld æggemassen ud på panden og lad den stege langsom ved middelvarme. Når den er stivnet og blevet gylden i farven kommer du fyldet på den ene halvdel. Fold så den anden halvdel over, så du får en halvmåne. Steg et par min. til så osten smelter en smule. Serveres lun til morgenmad eller frokost - og gerne pimpet med toppings som balsamico glaze, pesto eller tapernade. Velbekomme!


2 kommentarer:

  1. Uhm! Omelet, det er altså også en favorit hos mig - selv om den er gledet lidt ud nu, hvor jeg undgår komælken og dermed min elskede OST og fløde. Det kunne dog være en anledning til at afprøve gedeosten - er den meget stærk/ skimmelagtig i smagen eller hvordan vil du beskrive den?
    KH
    - frk. sveske

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes bestemt ikke at gedefeta smager meget anderledes end alm. feta. Den er mild sammenlignet med f.eks. gederulle-ost. Så giv endelig fetaen en chance til.

      Undgår du alle former for maelkeprodukter eller er det blot laktosen? For der findes jo gode alternativer uden laktose...

      Den her tynde omelet er så laekker. Jeg glaeder mig hver morgen....

      Kher tilbage,
      Marian

      Slet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...