torsdag den 8. august 2013

Scones med hytteost, kokosmel & hørfrø (glutenfri)


Det er sjovt og udfordrende at finde glutenfri opskrifter, som alternativ til almindeligt bagværk. Ikke at jeg er allergisk, men min mave er gladest når jeg kun får glutenholdigt brød i små mængder. Derfor eksperimenterer jeg gerne med kokosmel, mandelmel, hasselnøddemel og andre glutenfrie mel, som heldigvis er let tilgængeligt i de svenske supermarkeder. Jeg elsker især den fine smag, som bagværk med kokosmel får. Nu har jeg netop lavet disse lækre scones med hytteost, kokosmel og hørfrø. De er bastante, men lette som scones skal være og smager lækkert med (grøn tomat) marmelade, flødeost eller smør. Traditionelt nydes scones med Lemon Curd. 

Du skal bruge:
(til 8 små scones)

125 g hytteost
1 dl kokosmel (eller mandelmel)
3 æg
1 spsk hørfrø
1 spsk loppefrøskaller/FiberHusk
3 tsk bagepulver
1 knivspids salt
2 spsk smeltet smør

Sådan gør du:
Opvarm ovnen til 200 grader. Bland kokosmel, hørfrø, loppefrøskaller og bagepulver i en skål. I en anden skål blender du hytteost og æg med det smeltede smør til "hytteostklumperne" er opløst. Rør sammen med melblandingen til det hele er jævnt fordelt. Bemærk, at dejen har en helt anden konsistens når du bager uden gluten - det virker næsten tørt, men det er ikke en fejl. Form dejen i 6-8 boller, der mases lidt flade inden de sættes på en bageplade med papir. Bages i 15 min. midt i den opvarmede ovn ved 200 grader. Så er det tid til Afternoon Tea. God fornøjelse! 

4 kommentarer:

  1. De lyder alt for gode - jeg tror Alma vil være vild med dem!
    Er det alm kokosmel du bruger eller er det kokosfibre?

    Ha en dejilg dag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg køber kokosmel her i Sverige og har tidligere erstattet kokosfibre med kokosmel - men jeg er i tvivl om det egentlig er det samme. Hvis du har kokosfibre, kan du måske sammenligne og se om det er det samme som det her:


      http://www.kungmarkatta.se/produkter/visa-produkt/kokosmjol-200g-608/

      Slet
  2. De ser bare lækre ud, så jeg har fluks pinnet opskriften til mit to-do recipes board på Pinterest. Og er på vej ud for at købe hyttost :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. hvor fedt!! Det er jeg SUPERglad for! Håber du kan li dem :)

      Slet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...