onsdag den 9. oktober 2013

Æblekalas #1: lykken er at plukke æbler i en kollegas have (årets æblehøst)

Min kollega Emma har det fineste æbletræ, der bugner med fantastiske æbler med en frisk og letsyrlig smag, der minder om ananasæbler. I sidste uge fik jeg lov til at høste så mange æbler jeg ville = en kæmpepose fyldt med pluk selv æbler. TAK! Kan man blive mere lykkelig? Smukke, lokale æbler i overflod. Jeg kunne slet ikke vente med at komme hjem for at rengøre og sortere de mange æbler. De æbler, der var stødte eller mindre pæne røg direkte i juicemaskinen for at blive til friskpresset æblejuice. Jeg hældte juicen på atamon skyllede/skoldede flasker og smed det meste i fryseren. Så regner jeg med at tage det op en weekendmorgen i vinter hvor vi trænger til morgemadsluksus. Resten har jeg gemt til spiseæbler for de smager fuldstændigt vidunderligt på f.eks. morgenyoghurten. Nå men fordi jeg fik så mange æbler, vil jeg dedikere en række blogindlæg på dette års æblekalas. Jeg har nemlig en række opskrifter og tips til hvad du kan lave med efterårets æbler - selv æbleskroget er guld værd! Stay tuned....

TIP! Elsker virkelig dette svenske initiativ, pallafrukt.se. Har du et frugttræ, men får ikke selv høstet alle frugterne - så kan du tilmelde dit træ på hjemmesiden så andre kan komme og plukke fra træet. Ingen madspild. Og så er det da også en hyggelig tanke at dele sit frugttræ med medmennesker, der måske ikke har en have...Bor du i KBH, så er der også svenske frugttræer du kan besøge i Malmö området. 

3 kommentarer:

  1. lovligt æblerov! Jeg svælger i dine billeder og synes svenskerne er smarte!

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...