torsdag den 10. oktober 2013

Æblekalas #2: fra æbleskrog til gyldne dråber. Sådan laver du råsyltet æblesaft

Her kommer virkelig en skøn overraskelse: du kan nemlig lave råsyltet (dvs. at saften ikke er kogt) saft af dine æbleskrog (eller af pulpen fra juicemaskinen) i stedet for bare smide det væk. Selvom "Den Grønne Syltebog" siger, at man ikke kan råsylte hårde frugter som f.eks. æbler uden en saftpresser. Det kan man så sagtens og de gyldne, sødmefyldte dråber smager så fuglene synger! Efter M og jeg havde kørt 1 kg nyhøstede æbler igennem juicemaskinen i sidste uge, var der masser af æbleskrog tilbage samt pulp. Det meste af pulpen frøs jeg ned. Æbleskrogene besluttede jeg mig for at råsylte og det er lagt fra sidste gang. 

Du skal bruge:
(til 1 l koncentreret saft)

Ca 1 kg æbleskrog/pulp
500 g sukker
2 tsk citronsyre
1 tsk flydende atamon

Sådan gør du: 
Kom æbleskrog/æblerester/pulp i en stor skål, drys sukkeret over og tilsæt citronsyre og atamon. Kom et viskestykke over skålen og sæt den i køleskabet. Lad den stå ca. 1 uge i køleskabet og rør hverdag i blandingen. Inden ugen er omme vil sukkeret være smeltet og saften være opløs af citronsyren og atamonen. Så er det tid til at si skrogene fra saften - f.eks. gennem en stofsi eller en sigte. Hældes straks på en skoldet og atamon skyllet flaske. Lad stå åben i køleskabet en dag inden du lukker flasken. Nydes inden for et par uger. Blandes med vand efter smag og nydes iskold - så lover jeg, at fuglene synger i de farverige efterårstræer! God fornøjelse!

4 kommentarer:

  1. Hvordan finder du tid til alle de lækre projekter, Marian? ;)
    Hvis du gider, vil jeg gerne have en London mail med gode fif ;)
    malenef@hotmail.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg bruger madlavningsprojekter og tiden i køkkenet som afstresning :)
      Email sendt - håber din tur til London bliver fantastisk!

      Slet
  2. Det lyder da helt fantastisk - men kunne man ikke lade være med at bruge det virkeligt fæle Atamon? Tror du det kunne være nok at lade det stå et par dage og trække og så skylle med lidt vodka og se at få det drukkket i løbet af nogle få dage? Jeg råsyltede rabarber i sommer og brugte så dog citronsyre men jeg vil bare ikke ha det Atamon, som er så skadeligt...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg er bestemt heller ikke glad for Atamon. Men jeg er helt ny i den verden af saft og syltning, så jeg ved faktisk ikke hvordan man kan konservere på en bedre måde. Jeg har nemlig tidligere blot hældt på skoldede flasker og der blev det meste enten gæret eller muggent. Da du råsyltede rabarber fik du så saften ud med citronsyre og sukkeret alene?

      Slet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...