fredag den 4. oktober 2013

Hurra for Kanelbullen, svensk fika & weekenden, som venter om hjørnet


I dag er det svensk tradition for at fejre Kanelbullen! Det er en af fordelene ved at bo i Sverige for her er der mange flere madtraditioner, som er verdensbedste undskyldning for at smovse eller drikke. Jeg nævner i flæng: Midsommar, Krebsegilde, påskebord, glögg mingle, Vaffeldagen og ikke mindst Kanelbulle Dagen, som er 4 oktober!. Jeg har ikke bagt selv da jeg var løbet tør for gær i går. Hos min lokale øko-købmand "Kooperativ Handel Frams" fandt jeg dog denne uimodståelige kanelbulle (som endda er fri for kardemomme!) fra bageriet Alvar & Ivar i Göteborg. Har netop nydt den med en god kop kaffe til - som eftermiddagsfika, der jo er en anden hyggelig, svensk tradition som jeg synes vi burde adopterer i Danmark. 

Hurra for svensk fika og Kanelbullens Dag! Nu glæder jeg mig virkelig meget til weekenden, som venter lige om hjørnet....

3 kommentarer:

  1. det er så hyggligt med sådan nogle madtraditioner - den der gløgg mingle lyder lige som noget for mig. jeg er helt pjattet med gløgg - især svigerfars hvide gløgg.

    Ha en skøn weekend

    SvarSlet
  2. Kan du ikke lide kardemomme? :o
    Det synes jeg er det bedste ved de svenske kanelboller!

    SvarSlet
  3. Har også måtte fejre kanelbullens dag :-)

    Har dog ikke hørt om vaffeldagen - den vil jeg klart se frem til at fejre. Får aldrig lavet vafler, som jeg rigtig godt kan lide dem

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...