lørdag den 5. oktober 2013

Lokalt Foodie Fif fra Göteborg: Fram Ekolivs Kooperativ Handel i Linné. Et ægte øko-paradis!

Mit hjerte banker virkelig for økologi og naturlige råvarer. I Göteborgs Linné er der et lille øko-købmand, der er et ægte paradis for madglade øko-nørder og helsekost-hippier som mig. Her handler jeg gerne hver fredag når jeg har været til yoga og hver uge fristes jeg af de lokalproducerede øko-grøntsager i sæson, de store sække fyldt med flager, nødder, linser, quinoa og tørrede frugter samt de mange skønne teer, olier og det bagte brød fra surdejsbageriet Cum Pane. Hos Fram Ekoliv Kooperativ Handlen fylder du selv dine nødder og flager i små, bruge papirsposer efter behov. Du betaler efter vægt og undgår unødvendigt emballage eller madspild - hvis du altså kun køber hvad du skal bruge. Og der er en hyggelig miljøvenlig rabat hvis du ikke er kørt i bil til butikken. I går bugnede butikken af efterårets høst: gigantiske, svenske spidskål, farverige blomkål, giga-gulerødder fra en lokal gård og smukke æbler fra Skåne. Butikken har eksisteret siden 1984 og opstod som et økonomisk handelskooperativ med formålet at forhandle solidariske og økologiske varer så forbrugerne kunne få "magt over maden". Jeg tager hatten af for passionerede ildsjæle, der brænder for økologien! Besøg endelig øko-paradise hvis du er i Göteborg.

Nordenskjöldsgatan 18, Linné
41309 Göteborg

6 kommentarer:

  1. Uh, det lyder som en svensk version af min yndlings-spidsrod - lige bortset fra, at spidsroden ikke har løssalg af nødder og gryn. Det lyder lækkert og rart, og jeg er vild med ingen-bil-rabatten! God lørdag, Marian!

    SvarSlet
    Svar
    1. åh Spidsroden lyder også som en favoritshop! Det er så herligt med løssalget - specielt fordi man så kan købe lidt af hvert og ikke absolut skal købe en hel pose havregryn eller 500 g nødder, hvis man egentlig kun behøver det halve....

      Slet
  2. det får mit økohjerte til at banke ekstra! tag mig med næste gang.

    SvarSlet
    Svar
    1. anytime Linda! Dig og mig. På øko-eventyr... (og kaffedrikkeri)

      Slet
  3. Sikke en fantastisk butik - mit øko hjerte ville elske at handle i der (-:

    SvarSlet
    Svar
    1. Du ville elske det Maria. Så meget forskelligt øko-godt til dine fantastiske salater.....

      Slet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...