onsdag den 2. oktober 2013

Sommer på glas #2: Fløjelsesblødt æblesmør med vanilje & ingefær

Æblesmør er en slags tyk marmelade, som gør sig godt på pandekager, hjemmebagt brød og ovenpå ostemadder. Eller endda til kødretter. Den skarpe ingefær og fine vanilje smager himmelsk sammen med den bløde, friske æblesmag. Og lige nu er de økologiske, lokale æbler allerallerbedst. Så hvorfor ikke bevare smagen af sommer på glas til når efteråret for alvor bliver mørkt og koldt? 

Du skal bruge:
(4 små glas)
700 g økologiske æbler
1 1/2 dl vand
2 tsk vaniljepulver
1 tsk havsalt
2 spsk friskrevet ingefær
2 dl rørsukker eller kokossukker
Atamon til at skylle glasene

Sådan gør du:
Skær æblerne i tern og fjern kernehuset. Æbletern koges i en gryde med vand til du får en blød mos. Mas æblemosen igennem en sigte og kom derefter tilbage i gryden. Tilsæt vaniljepulver samt rørsukker/kokossukker og kog i ca 30 min. på jævn varme - husk at rør grundigt undervejs. Når mosen er blevet tyk og brun tilsættes ingefær. Kog yderligere 3-5 min. inden du kommer æblesmørret på skoldede, atamon-skyllede glas, som lukkes straks. Opbevar køligt og mørkt i max 4 måneder. God fornøjelse!

6 kommentarer:

  1. Har også lavet en portion æblesmør - dog med anis og kanel. Smager rigtig godt, og er også rigtig lækker oven på en omgang havregryn til morgenmad

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder virkelig også lækkert med anis og kanel. Det skal jeg prøve i min næste portion!

      Slet
  2. Har faktisk aldrig lavet det...En mangel i min opdragelse !!! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også første gang jeg har kastet mig ud i det - så det er aldrig for sent at lave æblesmør første gang ;)

      Slet
  3. Uhm hvor lyder det lækkert! Det skal så meget prøves - elsker kombinationen af æbler og ingefær (-;

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også min favorit kombi. Især i juice: æble, ingefær og evt. lidt gulerod. mUms!!

      Slet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...