onsdag den 20. november 2013

GLUTENFRI MORGENGRØD: Kogt på mandelmel, chiafrø & revet kokos. Toppet med æbler & kanel.


Så fik jeg endelig taget hul på grød-sæsonen efter Maria fristede med denne grødopskrift på bloggen Vanløse Blues. I år har jeg sparket grød-sæsonen igang med en mættende portion glutenfri morgengrød, som jeg kogte på økologisk mandelmel, revet kokos og chiafrø. Er du vimmer for en treat - den smagte jo så cremet og frækt, at jeg næsten troede det var en syndig dessert. Måske lidt a la ris a la mande goes rissifrutti. Og det bedste er faktisk, at den holdt mig godt mæt helt til frokost, så jeg ikke havde behov for noget mellemmåltid. Selvom jeg cyklede 10 km til job i fuld fart. Min favorit-topping er og bliver altså friske æbler og masser af kanel - en klassiker, som aldrig slår fejl. 

Du skal bruge:
1 portion

1 dl mandelmel
1/2 dl revet kokos
1/2 dl glutenfri havregryn f.eks. fra Urtekram
1 spsk chiafrø
2 dl mælk efter eget valg
2 tsk kanel
1 æble, revet eller hakket i tern

Sådan gør du: 
Kom mandelmel, kokos, chiafrø og havregryn i en gryde med mælken. Kog op under omrøring og tilsæt 1 tsk kanel. Kog i 3-5 min til du har en cremet grød - tilsæt evt mere mælk, hvis du synes den er for tyk. Serveres lun med frisk æble på toppen og endnu et gavmildt drys kanel. GODMORGEN!

6 kommentarer:

  1. er du vimmer for en opgradering marian!!! ;)

    jeg havde selv i tankerne at jeg ville pimpe min version med chiafrø og kværnede hørfrø og jeg giver dig helt ret æbler og kanel er en klassiker der bare holder HVER gang :) og så tænker jeg at en lille smørklat heller ikke ville være tosset :-)

    god dag søde marian

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Maria,
      jeg har fundet ud af, at jeg virkelig godt kan li smagen af chiafrø. De er ret så gode i grød og brød!

      En herlig dag til dig også :)

      Slet
  2. Hvad er din baggrund for at lave glutenfri grød mm?
    Er det pga. allergi/intolerance eller simpelthen bare for at undgå gluten - i så fald, hvorfor? :)
    Ja, jeg er altså bare nysgerrig, for flere og flere surfer på den glutenfri bølge.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Maiken,
      Jeg har ikke glutenallergi eller intolerance. Men min mave er sensitiv og får jeg f.eks. for meget gluten i løbet af en dag, så bliver den virkelig oppustet og gør ondt. Deri ligger min egen motivation for at nøjes med små mængder gluten. Samtidig synes jeg det er sjovt at prøve at udvikle nye opskrifter, som f.eks. er allergivenlige.

      Slet
  3. den måååå jeg lave. hold nu op, hvor lyder den grødgod. og ekstralækkert med chiagrød i en varm version.

    SvarSlet
    Svar
    1. nemlig LInda. Chiafrøene smager så godt i den lune grød også. I promise :) Enjoy!

      Slet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...