fredag den 29. november 2013

NEMME JULEKAGER: Sprøde hasselnøddekager med kokos & vanilje (uden gluten)

Den her opskrift er virkelig let at lave og med ganske få ingredienser. Og så er de uden gluten, men desværre med flormelis - så sukkerfri eller supersunde kan vi ikke kalde dem. Jeg har testet dem på mine kollegaer til en fika stund i går, så selv svenskerne synes de smager godt. Du kan med fordel smelte lidt mørk chokolade og fordele det på toppen inden servering. Her får du en lidt anderledes og utraditionel julekage til eftermiddagskaffen, hyggestunden eller bare når du selv har lyst til en lille treat. 

Du skal bruge:
(ca 12 kager)

125 g revet kokosmel
125 g hasselnøddemel
120 g flormelis
1 tsk vaniljepulver
2 æggehvider
Evt. mørk chokolade 

Sådan gør du: 
Tænd ovnen på 185 grader. Pisk æggehviderne luftige og tilsæt så hasselnøddemel, kokosmel og vaniljepulver samt flormelis. Rør massen sammen til du har fordel ingredienserne jævn. Fordel kagerne på et bageplade med papir - tag 1 tsk per kage. Tril gerne kagen lidt rund og gør den derefter lidt fladere - så bliver de pænest og sprødest. Bages i 10-15 min i den forvarmede ovn. Afkøles derefter på en rist inden du kommer den i en lufttæt kagedåse. Smelt evt en god mørk chokolade og pynt kagerne inden servering. God fornøjelse!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...