torsdag den 21. november 2013

PALÆO: Stenalderkost & træning

Jeg vil så gerne være benhård med kosten og træningen som Thomas Rode & Thilde Maarbjerg - for hold kæft hvor er de veltrænede. Næsten så jeg bliver både skræmt og lidt demotiveret for selv at kaste mig ud i den strikse livsstil. På mange måder så giver Stenalderkost eller Palæo mening for mig. Vi er fra naturens side lavet til at røre os meget mere end vi gør til dagligt. Vores kroppe er bestemt ikke designede til de store mængder af forarbejdede fødevarer som vi indtager i store mængder eller stillesiddende arbejde. Kombinationen af de to gør, at vi får livsstilssygdomme som overvægt, allergi, stress og lignende. Samtidig så må jeg bare erkende, at jeg har for mange undskyldninger for hvorfor jeg ikke dur som stenaldermenneske i et moderne storbyliv. Jeg elsker økologi, de rene råvarer og ordenligt mad lavet fra bunden. Jeg kan godt lide bønner, linser, brød samt mælkeprodukter i moderate mængder. Og at spise hvad menukortet byder på når jeg er på restaurant eller spiser hos venner. Den seneste Palæo-bog fra Thomas Rode & Thilde Maarbjerg byder dog på flotte billeder af deres veltrænede kroppe, interessant læsestof omkring menneskeføde og træning - og så er der en del lækre opskrifter, som jeg helt klart skal have testet. Mange flere end den første bog efter min mening. Der hvor jeg får en udfordring med bogen er når opskrifterne bliver FOR gastronomiske, ambitiøse eller tidskrævende. For selvom jeg prioriterer madlavningen så skal min livsstil også fungerer en travl hverdag hvor jeg ikke skal lave mad i mange timer eller forbi div. specialbutikker for at finde ingredienserne til aftensmaden. Derimod gør jeg det meget gerne en weekend hvor har rigtig god tid i køkkenet og måske endda for gæster til spisning. 

Hvad synes du om Stenalderkost og har du erfaringer med livsstilen?

Palæo udkom i oktober fra Politikens Forlag og koster ca 299 kr. 

5 kommentarer:

  1. Den type stenalder kost, som de bruger, den ville slå mig ret hurtigt ihjel, så den har jeg ikke prøvet. I det hele taget er jeg ikke meget for at følge en kosttype helt striks. Ja ud over at vegetarismen, men det er jo bare fordi jeg synes kød er væmmeligt inde i munden.

    SvarSlet
    Svar
    1. jeg tror virkelig heller ikke der var mange vegetarer i stenalderen... hele kosten er jo nærmest kød/protein-baseret :)

      Slet
  2. Jeg har også lidt svært ved stenalderkost, da jeg ikke er den store kødspiser, men jeg synes Thomas og Thilde er virkelig seje :-)
    Selv prøver jeg hjemme, at undgå for meget sukker, mælkeprodukter og gluten. Det har min krop det bedst med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg forsøger præcis det samme som dig, Charlotte - at undgå for meget sukker og gluten. Min krop har det fint nok med mælkeprodukter, så dem spiser jeg i moderate mængder. Kan næsten heller ikke undvære yoghurt, ost osv. i mit køkken, så det er heldigt. Jeg synes også at Thomas & Thilde er pisseseje og jeg ville dælme ønske, at jeg var så fit og standhaftig som de to er....

      Slet
  3. Man kan godt være fit, selvom man ikke putter seks æg i hvert brød og spiser kødbund på sin pizza :) Jeg har det svært med det der med, hvad vi er "skabt til". Vi er fx ikke skabt til at tage smertestillende medicin, cykle i højre side af vejen eller børste vores tænder med tandpasta - men det fungerer ret fint. Lidt på samme måde kunne man anskue korn/bælgfrugter - at bare fordi de ikke fandtes i stenalderen, kan man godt fungere udmærket med en kost, der er baseret på dem :) Jeg ved ikke, om jeg rabler, men hele den der "vi skal spise, som vi er skabt til"-bølge synes jeg er absurd. Skal vi så også forkaste resten af kulturen, eller gælder det kun madkulturen?

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...