onsdag den 13. november 2013

Sund i sociale sammenhæng. Hvad gør du?

Jeg ELSKER at hygge i godt selskab. Og jeg elsker også det søde, gode og oftest usunde, der følger med hyggen. Det er virkelig en stor udfordring for mit madglade hjerte at være sund i sociale sammenhæng og NEJ TAK er faktisk et ikke eksisterende ord for mig i sådanne situationer. Det kan simpelthen ikke komme ud af min mund fordi jeg virkelig godt kan lide det, der skal nydes af spiselige treats samtidig med at vi (veninder, M, kollegaer og familie) sludrer om stort og småt. Og måske endda snakker om sunde opskrifter, livsstil og træning. Jeg ønsker overhovedet ikke at blive frelst eller altid have NEJ TAK-hatten på hver gang, der skal kagehygges. Men jeg ville bare ønske, at jeg kunne finde en bedre balance og slippe af med min regneormsryggrad - og netop bare være i stand til at modstå fristelserne når min krop egentlig siger NEJ og min hjerne sig JAAAAAA. På mine yogahold er der mange af dem, der formår at leve 100 % sund hele tiden, som måske udelukkende spiser raw food og aldrig rører kage/slik. Selvom jeg kan synes det virker urealistisk, så beundrer jeg virkelig at man har så meget ryggrad and man f.eks. ikke friste af sprøde vafler, en skøn kage eller en fristende isdessert. 

Hvad gør du for at holde dig sund eller sige nej tak til kager, slik, desserter eller andre sweets i sociale sammenhæng? Er du god til at være konsistent?

8 kommentarer:

  1. Jeg synes der skal være plads til også at sige "JAAAAA TAAAK" :-) Men har man nu haft en lidt for sød periode, og kroppen trænger til at komme på højkant igen, så tænker jeg det bare lidt omvendt i de fristende situationer. I stedet for at tænke: "Øv det "må" jeg ikke", så glæder jeg mig bare over, alt det lækre frugt, nødder og grønt jeg "må" spise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er smart at tænke sådan omkring de sunde alternativer - og samtidig finde balancen så der indimellem er plads til JAAAA TAAAAAK

      Slet
  2. Interessant indlæg - kan godt lide når der kommer lidt gang i snakken, og meget relevant emne. Jeg forsøger at være så sund, som jeg selv ønsker i sociale sammenhænge: om det er at være "sjælesund" og nyde kagen eller sig nej tak, fordi jeg egentligt ikke har lyst. Jeg kan mærke, at jeg er blevet mere egoistisk på det punkt, forstået på den måde, at jeg ikke spiser noget for at gøre andre glade, men for at gøre mig selv glad.
    Dog har jeg tidligere haft meget svært ved at sige nej i hyggestunder, både fordi jeg ikke ville være frelst, ikke være asocial og ikke ville skuffe den, der diskede op. Og kæmper stadig med det, da man jo gerne vil være høflig og vellidt! Dog har jeg erfaret, at jeg får det bedst ved at være tro mod mig selv og således spise, hvad jeg har lyst til. Og at svigermor ikke skal bestemme, hvor mange kartofler jeg skal have, eller om jeg burde vente til efter frokosten med at spise chokolade.. Min mund, min beslutning! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det spot on Maiken mht. de sociale stunder for det er netop sådan jeg også tænker - udover at jeg synes det er lækkert at nyde de usunde sager :) At jeg ikke vill være asocial eller frelst, men gerne hygge med! Måske handler det mere om at have vilje og bevidstheden med og lige mærke efter om man egentlig har lyst til/behov for, eller bare skal takke nej. Uha... jeg må øve mig!

      Slet
  3. Virkelig interessant at dvæle ved. Hvorfor vi vælger at spise det vi gør. En meget spændende bog om dette er Deepak Chopras "What are you hungry for?" http://www.randomhouse.com/book/220749/what-are-you-hungry-for-by-deepak-chopra?ref=cwn_banner_WhatAreYouHungryForQuizmaker
    Kh, Sanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for tippet Sanne. Den bog må jeg hellere have fat i - spændende!

      Slet
  4. Vil du virkelig gerne leve 100% raw eller 100% sund (hvad det så end er)?

    Hvis nogen har stået og bagt vafler en hel dag, så synes jeg, at man skal spise et hjerte (med mindre man ikke kan tåle dem, selvfølglig). Men man behøver ikke spise 100. Jeg tror på balance. Jeg tror det er helt fint at spise sig helt ned i vafler en dag, hvis man spiser grønkål den næste. Det kan sagtens være en sund livsstil. Hvis man vel at mærke tror på, at sund også handler om nydelse.

    Jeg har selv været vegetar og 100%. Det var meget nemt, fordi det var 100%. Men når jeg ser tilbage var jeg også ret besværlig - for mig selv og andre. Det handlede lige pludselig ikke om, hvad min krop havde lyst til. Det handlede om min hjernes og mit egos lyst til 100% kontrol.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej jeg vil slet ikke være 100%, men jeg synes det er virkelig sejt at nogen kan. Jeg føler ikke selv jeg har evnen til at være så standhaftig, men ville gerne bare overtage en smule af den ryggrad. Jeg tror også på balance men synes ikke helt at jeg selv formår at finde den. Det må være der, jeg skal arbejde mig hen til så jeg ikke spiser 100 vafler hver gang de bliver serveret :)

      Slet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...