onsdag den 6. november 2013

UDENFOR SÆSON: Kogte artiskokker med citron og hjemmelavet hvidløgssmør (nem forret)

Åh jeg har helt glemt at minde dig om denne smukke råvare mens den var i sæson (juli - sep) - altså artiskokken. Nu får du denne simple opskrift i rigtig god tid til næste års sæson. Artiskokker er faktisk en slags tidsel, men det fine navn Kongetidsel. Hvis ikke de bliver høstet, springer de ud som en flot lilla blomst. Den klassiske måde at nyde artiskokkerne er kogte med citron, salt og f.eks. hvidløgssmør. Alternativt kan lave en vinaigrette eller urtecreme. Server som forret, til tapas eller som tilbehør til kødretter. Man spiser artiskokkerne ved at brækket et blad af ad gangen og bide den tykke ende af bladet. I midten sidder hjertet og ovenpå dette er der en masse små "hår", som du skal skære af inden du kan spise det bedste ved artiskokken.

Du skal bruge:
1 hel artiskok pr person
1/2 øko-citron skåret i både
Flagesalt f.eks. Maldron

Hvidløgssmør:
1 fed fintrevet hvidløg
50 g blødt smør

Sådan gør du:
Tag stilk og de nederste blade af artiskokkerne. Skyld dem og kom dem så hele i en stor gryde med vand, lidt salt og citronbådene. Kog under låg i 15-20 min til bladene let kan pilles af. Mens de koger kan du lynhurtigt blande din hjemmelavede hvidløgssmør. Med en gaffel moser du det finthakkede hvidløg og smør sammen. Kom hvidløgssmør i vita wrap, der rulles til en aflang pølse. Sæt i fryseren. Når artiskokkerne har kogt færdige lader du dem dryppe af i en sigte med hovedet nedad. Tag smør ud af fryseren og skær i mindre skriver. Servere de kogte artiskokker hele, lune og med både af frisk citron, lidt flagesalt og din hjemmelavede hvidløgssmør. Velbekomme!

PS. Der er ganske meget spild når du spiser artiskokker hele, men det yderste på bladene kan altså ikke spises - det er både sejt og stikker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...