lørdag den 14. december 2013

DANSK JULEMISSION: Brunkager vs Lussebullar i Sverige (fordi safran smager af svømmehal)

Jeg tror svenskerne er dem, der har allerflest spisetraditioner som fejres -  pandekagedagen, vaffeldagen, pepparkaksdagen, semlor-dagen, Krebsegilde, Midsommar, osv. I går fejrede vi så Lucia med Lussebullar på kontoret. Personligt, er jeg slet ikke fan af disse halvtørre safranboller, da jeg synes eftersmagen af saffran minder mig om klor/svømmehal og dermed er overvurderet efter min smag. Derfor havde jeg allerede i sidste uge sørget for at dele brunkager ud til alle mine svenske kollegaer. De synes de var så gode, at jeg også måtte dele min personlige brunkageopskrift. Og her er det så min danske julemission starter - for på selveste Lucia-dagen, som egentlig er reserveret til Lussebullen, der smager af svømmehal, så lykkes det mig med listige tricks, at sprede min danske julemission ud i det svenske blogland. Min kollega var nemlig så glad for brunkagerne, at hun dedikerede gårsdagens blogindlæg til mine Danske Brunkager fremfor de klassiske svenske lussebullar. HURRA for den bedste smag. Lussebulle go home. 1-0 til brunkagerne. Læs hele indlægget om mine brunkager her.

Hvad synes du om safran og lussebullar?

TIP! Safran er verdensdyreste krydderi og kommer fra den smukkeste, lilla blomst. Hvis du vil vide mere om safran, så kan jeg helt klart anbefale dig at læse dette svenske indlæg om "det røde guld". Hvis du ikke forstår det svenske, så nyd bare de utroligt smukke fotos af safranblomsterne - for jeg anerkender, at safran er meget smukkere end brunkage-krydderierne.   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...