fredag den 6. december 2013

VARM VINTER-DRIK: Gløgg med røde æbler, søde krydderier & honning (evt lidt lageret rom)

Her i Sverige findes der virkelig mange slags jule-glögg og den velkendte "Blossa glögg" fås alverdens sjove varianter både med og uden alkohol. Jeg elsker selv de varmende vinter-drikke til sterinlyshygge, uldtæppe i sofaen og afslapning efter en frostkold gåtur (ja, eller en vild sne- og orkanstorm). Denne hjemmelavede gløggopskrift kan nydes både uden eller med alkohol. Det er altså et godt, varmende alternativ til kakao eller traditionel vingløgg. Den er lavet på friskpresset æblesaft, som er kogt med vand, honning og søde julekrydderier. Jeg savner bare en ordentlig portion lune æbleskriver dertil, men det er en helt anden historie. 

Du skal bruge:
(3-4 glas)
5 røde øko vinteræbler
2 kanelstænger
1/2 øko-citron uden skræl
1 tsk hele nelliker
2 hele kardemomme kerner
1 spsk honning
1 dl vand

Sådan gør du: 
Kom vand, kanelstænger, kardemommekerner og nellikerne i en gryde og kog op. I mens kører du citron og æblerne igennem din saftpresser. Når vandet koger tilsætter du den friskpressede æble-citronsaft og koger op igen. Lad simre nogle minutter og tilsæt så honningen. Si krydderierne fra og server rygende varm f.eks. til pepparkakor, brunkager eller andre hyggelige bagerier.

TIP! Du kan sagtens tilsætte 2 cl god og lageret Rom pr glas hvis du vil intensivere den varmende effekt og sødmefyldte smag. Så bliver glögg-hyggen altså også lidt festligere…. God weekend!

6 kommentarer:

  1. Mums - det lyder lækkert. Min mand laver hvert år en hvid gløgg med æble, hyldeblomst, abrikoser, kanel, ingefær og meget mere. Så godt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvid glögg lyder også himmelsk. Den har jeg også på min liste i år - lyder dejligt med hyldeblomst!

      Slet
  2. Tænkte først "Yes !" Den kan jeg lave på Søndag, når jeg får advents gæster. Men mangler både kanelstænger og rom... :)
    Men næste Advent kan jeg prøve din opskrift - er nemlig lidt glad for gløgg drikke :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja du er jo også lidt svensker ... og vi semi-svenskere eeeeelsker jo glögg. Håber du kan lide opskriften Miri.

      Slet
  3. kan jeg ikke komme til gløgg-hygge hos dig? den her lyder nemlig som en, jeg kan li'.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du må komme hvornår som helst! Så skal vi glögg-hygge igennem du og jeg :)

      Slet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...