onsdag den 22. januar 2014

MR. SVENSSON: En boblende, glad og økologisk surdej takket være Morgenmadsmissionen

Det er med stolthed i stemmen, at jeg nu kan afsløre at jeg selv har startet min egen surdej. Og at den stadig lever efter 3 uger. Hurra. Breaking News. Tidligere har jeg nemlig slået 2 surdeje ihjel, som jeg endda havde arvet. I en lang periode har jeg derfor måtte købe supermarkedssurdej ad hoc når jeg ville bage luftige og lækre surdejsbrød. Men med surdejsguiden i Ditte Ingemanns fantastiske e-bog, Morgenmadsmissionen, er det nu lykkes mig at få en boblende, glad og økologisk surdej. Den var ret enkelt at starte: bland 4 dl lunken vand med 2 dl hvedemel og 1 dl rugmel. Lad den stå på køkken bordet en uges tid - uden låg. Rør i den dagligt. Når den bobler og lugter surt, så sætter du den i køleskabet. Den er klar til brug og nu skal den bare passes. Rør i den dagligt. Og sørg for at erstatte den mængde surdej du anvender med nyt mel og vand. Jeg anvender ca. 1 dl surdej og erstatter det med 1 dl blandet mel og vand. Med min nye surdej (som er fremstillet af svensk, økologisk mel og derfor må hedde Mr. Svensson) har jeg bagt koldthævede køleskabsboller, pizzadej og tortillas. Der er bare en særlig god bageglæde ved at bage med surdej og samtidig sætter surdejen sit karakteristiske, gode smagsaftryk på brødet. Hvis du selv vil starte en surdej kan jeg helt klart anbefale dig The Food Clubs guide i e-bogen Morgenmadsmissionen, som i øvrigt kun koster 79 kr.

Bager du med surdej?

10 kommentarer:

  1. Årh jeg elsker også surdeje! :) Min skønne surdej-Hans blev startet for 3 uger siden og har allerede resulteret i 4 rugbrød og 3 pizzaer! Men sørme om jeg ikke glemte at røre i ham i 3 dage(!) og nu afgiver han en ret skrap duft fra sig! >_< Håber han kan hjælpes på rette fode igen ved kærlig behandling og daglig genopfyldning af frisk mel og vand! :)
    Må vi ikke få en opskrift på din pizzadej- den så så lækker ud på insta! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan du tro - jeg deler pizzaopskriften i denne uge :) Håber din surdejs-hans overlever at du har glemt at røre i ham?

      Slet
  2. Hvor er jeg glad for at høre, at din surdej lever i bedste velgående - tillykke med den :-) Og TAK for de fine ord om min lille mission… :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Anytime! Det er en skøn e-bog og en dejlig enkelt surdejsguide :)

      Slet
  3. Ved du godt du har en masse photobucket fejl på din side?

    Jeg har netop slået en surdej ihjel :-) jeg må have startet en ny op for det smager nu altså godt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. ja jeg baksede med at fikse den photobucket fejl. Det lykkes nu, men tak for reminder!

      Nemlig, surdej rocks :)

      Slet
  4. Hvor er det sejt! Jeg har også forsøgt flere gange, men har nok ikke tålmodigheden til alle de processer med brødet. Hvad synes du den væsentligste forskel er mellem alm. brød og brød med surdej. Er det smag og/eller konsistens der forbedres?
    Bh
    Anette :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. jeg synes både surdejsbrød bliver mere luftigt og har en anderledes smag - den bliver ligesom mere karakteristisk pga surdejen! Kan klart anbefale at starte sådan en fætter op hvis du bager en del.

      Kher
      M

      Slet
  5. Måske jeg skulle forsøge igen :-) Rigtig god weekend :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er klart du skal! You can do it…

      Slet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...