mandag den 27. januar 2014

NEM AFTENSMAD: Pizza bagt på koldhævet surdej med alverdens yndlingstoppings

Efter vores sommertrip til Skåne hvor vi spiste utroligt mange, dejlige pizzaer bagt i stenovn og på surdej, så har jeg selv haft lyst til at bruge min surdej til hjemmepizza bageriet. Hjemmebagte pizza er ofte på menuen herhjemme fordi det er lækkert og en smart måde, at få spist madrester op fra køleskab og fryser. Vi gemmer selv den mindste portion kød som er tilovers da det er perfekt som pizzatopping. Smart tip til hvordan du kan stoppe madspild! Med div. rester og en pizzadej, der er blevet klar natten over, så tager det max 30 min at lave aftensmad. Nemt og godt! 

Du skal bruge:
(ca. 6 små pizzaer/til 4 pers)

1 dl surdej
10 g gær
1 tsk honning
150 g durumhvedemel
100 g grahamsspeltmel
200 g hvedemel
2 tsk salt
2 spsk olivenolie
2-3 dl koldt vand (alt efter hvor våd dejen er)

Sådan gør du:
Dag 1: Kom surdej, gær og 2 dl koldt vand i en røreskål/røremaskine og rør gæren ud. Tilsæt honing, olivenolie og salt. Lad hvile i 5 min. Bland de 3 slags mel sammen i en skål. Tilsæt melet lidt ad gangen mens du rører den sammen. Dejen skal være meget elastisk og blød, men ikke klisteret. Er den for tør, så tilsæt lidt mere vand og er den for klisteret, så tilsætter du naturligvis lidt mere mel. Kom pizzadejen i en skål og lad den hæve natten over under et vådt viskestykke i køleskabet. 

Dag 2: Opvarm ovenen til 250 grader og lad en bageplade (eller pizzasten) blive opvarmet i ovnen samtidig. Imens deler du pizzadejen i 6 kugler og på et bord med masser af mel ruller du hver kugle ud til en fin pizzabund. Og husk, hjemmelavede pizzaer må gerne være lidt rustikke og asymetriske. Top med dit yndlingsfyld, rester og ost. Bag pizzaerne 1-2 ad gangen på den varme bageplade i den brandvarme ovn i ca. 10-15 min. Velbekomme!

TIP! Hvis du ikke har en surdej kan du bage din pizzabunde efter denne opskrift. Her finder du også inspiration til 4 forskellige toppings, som du kan komme på din pizza. Ellers kan du prøve denne pizza med friske figner og gedeost - eller en "klassisk" Pizza Bianco med papirstynde kartoffelskiver. Caio Bella...

6 kommentarer:

  1. Uhm, jeg er altså misundelig over at du kan få dem så tynde og sprøde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan du også sagtens, Malene. Jeg tror det handler om at få dejen god og elastisk så den kan rulles tyndt ud. Derfor er durumhvede et must når du bager selv. Derudover så skal temperaturen op på max på ovnen. Du kan enten varme en bagesten/pizzasten op i ovnen under opvarmningen eller også lade en bageplade blive inden i ovnen. Bag dine pizzaer på den brandvarme sten eller bageplade - vupti. Tynde og sprøde pizzaer ;) Just like in Italy =)

      Slet
  2. Har ofte bagt pizza på koldthævet dej, men har endnu ikke prøvet det med surdej - fordi min surdej er blevet kaput, og jeg endnu ikke har fået sat igang i en ny. Men når jeg får det, skal dette her da klart prøves

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også første gang jeg har tilsat surdej til mine pizzabunde, men det blev en rigtigt fint resultat. Og koldthævning er altid et hit fordi det er så stressfrit.

      Slet
  3. Hjemmelavet pizza er altid godt - og så kan jeg se, jeg ikke er den eneste der elsker dem tynde og sprøde <3

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har vi helt sikkert til fælles Anne. Pizzaer skal være tynde og sprøde - og toppingen må også gerne være enkel…. sådan er mine favoritpizzaer =)

      Slet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...