fredag den 17. januar 2014

SUND FROKOST: Tun "brød" med oliven, rødløg & feta (og hvorfor du skal vælge bæredygtigt tun)

I min nye sundhedsbibel, "Rejsen til Sundhed" af Anja Ballegaard & Zenia Santini fra Naturazin, er der en opskrift på et slags tunbrød - dog helt uden mel. Jeg lavede den første gang lige efter opskriften, men synes den manglede lidt smagsnuancer. Nu har jeg derfor tilladt mig at pimpe opskriften med mine egne favoritter og resultatet blev altså ret lækkert. Tunbrødet er nemlig et godt bud på en sund frokost, madpakke, et proteinrigt mellemmåltid eller en let forret hvis du får gæster. Den smager lækkert med groft brød, oliven, grøn salat og friskpresset citron. Eller ganske enkelt som den er! Den kan sagtens holde sig i køleskabet i et par dage hvis du f.eks. anvender det som pålæg på madpakken. 

Du skal bruge:
1 ds god tun* 
2 øko æg
2 spsk creme fraiche 
1/2 tsk urtesalt f.eks. Herbamare
1 spsk fintrevet rødløg
1 spsk tomatpure
5 oliven uden sten
1 nip gær
1/2 dl feta f.eks. gedefeta
Lidt olivenolie

Sådan gør du:
Tænd ovnen på 150 grader og sæt et stort, ildfast fad ind i ovnen - halvt fyldt med vand. I en skål moser du tunen let med en gaffel i en skål. Tilsæt rødløg, creme fraiche, tomatpure, æg og gær. Blend let med en stavblender. Tilsæt urtesalt, frisk revet peber og bland samtidig feta samt oliven i. Fordel dem i tunmoussen med en ske. Smør en brødform f.eks. i silkone med olivenolie og kom tundejen i formen. Sæt formen i den opvarmede ovn midt i det ildfaste fad med vand. Bages i ca. 45 min. Afkøl inden du serverer tunbrødet til grøn salat, oliven, mayo, frisk citron eller som pålæg på brød. Velbekomme!

* NB! Når du køber tun på dåse, så vær en bevidst og bæredygtig forbruger. Gå f.eks. MSC-mærket, men undgå både Yellowfin + Tongol, der kommer fra ulovlig og miljøskadelig fiskeri. Tun overfiskes ofte med stor skade for det naturlige miljø blandt andet pga. unødvendig bifangst af andre pattedyr og havfugle. Du kan købe bæredygtig tun på dåse her.  

4 kommentarer:

  1. Godt du fortæller om bæredygtig tun !

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja ik? Jeg håber ihvertfald at flere vil tænke lidt over hvilke valg de gør i supermarkedet. Billig er jo tit dyrt på miljø, natur eller den sundhedsmæssige-konto!

      Slet
  2. juhuh-mad til frokost i morgen, tjek.

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt! Det smager smaddergodt. Opskriften på den klassiske version er Rejsen til Sundhed.

      Slet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...