tirsdag den 4. marts 2014

SPISEGUIDE TIL STOCKHOLM #4: Sydstatskøkken med cajun, gumbo & festlige drinks hos Marie Laveau

Da vi besøgte Stockholm havde jeg booket bord fredag aften i restauranten, Marie Laveau på Södermalm. Denne "institution" består af både cocktailbar, brunch café, burger joint og restaurant, som blandt andet har sydstatsinspirerede retter på menukortet. Jeg har længe har været nysgerrig efter netop Louisiana køkkenet, som kendetegnes ved at være et smagsmæssigt miks  af amerikansk mad med indflydelser fra Spanien, Frankrig og Vestafrika. Vi startede vores aften med et par festlige drinks. Til forret fik M en HEL friteret Soft Shell Crab, der blev serveret med en grillet citron samt en spicy sauce. Superlækkert. Jeg fik en klassisk Chicken & Sausage Gumbo, der er en tyk, krydret suppe med mørt kyllingekød, røgede pølsestykker og friteret okra. Til hovedret vælges kød og fisk med forskellige sideretter. Jeg fik grillet, cajun-krydret laks med chutney og en apple slaw ved siden af. M fik det møreste, lækreste stykke langtidskogt og grillet Pork Belly, en ovnbagt kartoffel og coleslaw til. Igen ufattligt godt og tungt. Faktisk så tungt, at han måtte skippe desserten. Heldigvis havde jeg selv plads til et stykke Devil's Food Cake - en virkelig god chokoladekage. Betjeningen på Marie Laveau er fantastisk, stemningen er god en fredag aften og Lousiana køkkenet er bestemt en spiseoplevelse værd. Prismæssigt ligger forrettern på ca. 100 SEK og hovedretterne fra 2-300 SEK.  Det er ikke sidste kan jeg stifter bekendskab med hverken cajun, creole eller Marie Laveau.

Marie Laveau
Hornsgatan 66
11821, Stockholm

4 kommentarer:

  1. Ser jo bare fantastisk ud. Ville så gerne se Stockholm - og lidt lækkert mad ville heller ikke være så dårligt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Stockholm er også en virkelig fin by, Mette. Det er så pænt med alt det vand og de flotte bygninger.

      Slet
  2. Det lyder virkeligt spændende! Det vil jeg huske hvis jeg skal til Stockholm..

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var så sjovt at spise noget, der endnu ikke er blevet trendy!

      Slet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...