tirsdag den 18. marts 2014

SPISEGUIDE TIL STOCKHOLM #5: Comfort food til lunch på rustikke Köttbaren i Norrmalm

På en grå og regnfuld dag i Stockholm er en varmende comfort lunch på sin plads. Köttbaren på Norrmalm er både slagterbutik, delikatesseforretning og en rustik restaurant - naturligvis med fokus på godt kød. Indretningen er gennemført i slagtertemaet med kødkroge i loftet, en slagterknive som håndtag på døren og knogler som menukortsholder. Stemningen er måske sådan lidt 50er agtig, men på en rigtig fed måde. M valgte en Steak Sandwich, som blev serveret på godt brød med avocado, rødløg og citron. Jeg kunne ikke stå for mormorvalget "Lapskojs" - altså skipperlabskovs med rodfrugtsmos. Oldschool, tungt og ægte comfort food. Uhmnn. Menukortet fristede desuden med alverdens andre kødspecialiteter som rådyrskødboller, pulled beef burger, toscansk lammekølle, spare ribs med chipotle og selvfølgelig klassikeren, tatar! Behøver jeg nævne, at Köttbaren ikke er for vegetarer eller at du med garanti går propmæt derfra? 

Tegnérgatan 32
11359 Stockholm

TIP! Er du i Sverige på hverdage så gå ikke glip af Dagens Lunch, der serveres mellem kl. 11 - 14 på de fleste, gode restauranter. Menukortet skifter ugenligt med varme retter som udgangspunkt. Konceptet er fra gamle dage hvor man ville være sikker på at arbejderne fik et ordentligt måltid mad til billige penge midt på dagen så de havde energi til at arbejde effektivt. Den tradition findes stadig i Sverige, hvor varmt mad til frokost er almindeligt. Du kan derfor få dagens varme ret, drikkevare, salat og kaffe til ca. 100 kr på de fleste, svenske spisesteder til hverdag. Det gælder også Köttbaren, der gerne har gedigne gryderetter til bare 95 kr. på lunch menuen

6 kommentarer:

  1. Åh ja, Köttbaren - fantastisk sted. Jeg spiste der for første gang tidligere på året, og fik lækker mad, gode drinks og virkelig venlig betjening - jeg vender tilbage :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Spiste du mon Middag der? Det overvede vi nemlig også, men der var så mange spisesteder at vælge i mellem så vi røg på lunch og fik dermed ikke drinks :/

      Slet
  2. Takker for dette tip... Jeg har desværre lige spist, så den må vente til i morgen ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Anette er du mon i Stockholm? Eller bare mæt?

      Slet
  3. jeg må snart til Sverige igen. KH J

    SvarSlet
  4. Lyder som en god oplevelse. Kommer dog sjældent til Sverige (Stockholm)

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...