tirsdag den 1. april 2014

FARVEL & TACO: Sidste arbejdsdag, en tortillapresser & Masa Marina mel

Jeg har netop afsluttet et kapitel i både mit svenske eventyr og mit professionelle arbejdsliv. I går havde jeg sidste arbejdsdag på Santa Maria efter 2 år med fuldt fokus på Tex Mex. Årsagen er, at M & jeg flytter tilbage til Danmark 1. maj. Det har været sjovt og udfordrende at bo og arbejde i Göteborg. Men mest af alt har det for alvor vækket min appetit på endnu mere mexicansk madlavning. Derfor er jeg også smadderglad for min afskedsgave fra kollegaerne i Marketing og R&D på Santa Maria: en ægte, mexicansk tortillapresser og en stor pose Masa Harina mel så jeg selv kan lave tortillas. Jeg fik også både kram, blomster, søde ord og fede drinksglas. Det er altid vemodigt at sige Farvel & Taco til kollegaer, Sverige & Göteborg, men samtidig er det jo nødvendigt for at påbegynde et nyt kapitel med nye udfordringer, forandringer og flere inspirerende eventyr. Hvem ved hvad som venter af nyt brændstof i fremtiden. Måske jeg skulle starte en mikro-tortilla fabrik med hjemmelavede tortillabrød i Aarhus nu hvor jeg både har melet og tortillapresseren?  

4 kommentarer:

  1. Jeg er da mega misundelig på den der tortillapresser. Jeg har nemlig ofte set den brugt på andre blogs, men altid tænkt på, hvor man mon får fat i sådan en fætter. Men hvis du alligevel starter en fabrik, så kan jeg jo bare købe af dig ;-)

    SvarSlet
  2. Som besiddende i Århus ville det være meget velkomment med hjemmelavede Tortillas;-) Er alt for dårlig til, at få skrevet kommetarer på de forskellige blogs som jeg følger, men vil bare sige tak for en dejlig blog og glæder mig til, at følge dig igen i det danske. Held og lykke med flytningen...Mvh Matilde fra TildeMa(d)

    SvarSlet
  3. Lyder som en god ide - kan jeg allerede nu booke et bord til vores faste sommerhygge tur til Århus :-)

    SvarSlet
  4. Uanset hvilken hylde du ender på Marian, så er jeg sikker på det bliver et nyt og spændende eventyr.

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...