onsdag den 28. maj 2014

ALVAR & IVAR: Göteborgs mindste morgenmadscafé (& fantastiske surdejsbageri)

Her til morgen drømte jeg mig tilbage til Göteborgs måske allermindste café. Det er egentlig ikke en café eller et sted hvor du hænger ud i flere timer, men blot et lille, åbent bageri, som tilfældigvis har ca. 2 siddepladser hvor du kan spise morgenmad. Det fantastiske, økologiske surdejsbageri, Alvar& Ivar på Kastellgatan er virkelig så hyggeligt! Der er travlt i bageriet og du kan følge både kunder og de arbejdende bagerer mens du nyder din morgenmadsmenu i hjørnet; perfekt surdejsbolle med ost, juice og en kop kaffe. Det er helt klart det gode brød, der er i fokus i dette bageri, der også er velkendt for deres bagekurser. Måske er det Göteborgs svar på en surdejsinstitution som KBH har Meyer’s Bageri? Vil anbefale dig at smutte forbi hvis du er i Linné-området eller nær Skanstorget og er sulten efter en enkelt, men toplækker morgenmad.

Alvar & Ivar
Kastellgatan 11

413 07 Göteborg

1 kommentar:

  1. Det ser top hyggeligt ud. Måske man snart skulle besøge Göteborg igen. Dine tips brænder jo i lommen ;)

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...