mandag den 2. juni 2014

GRØNT PÅ GRILLEN: Fem tips til grønt tilbehør til dit grillkød (og lidt om at være en grill-glad kvinde)

Måske er jeg en af de få kvinder, der ELSKER at grille eller lave mad på bål? Herhjemme kæmper M og jeg i hvertfald om at få lov at være grill-master når vi skal lave mad over kul. Det er hele den kreative process med at tilberede maden udendørs over glødende kul eller ild, som jeg er stor tilhænger af. Jeg er stor fan og en meget grill-glad kvinde. Selvom jeg er en glad øko-kødspiser, så vil jeg også gerne have grønt på grillmenuen - måske et mere feminint touch til grillmåltidet?! Anyway, her er min hitliste over de bedste grønne tilbehør, du nemt kan smide på grillen og nyde under åben himmel på de lange, lyse sommeraftener: 

#1 Majskolber 
En grill-klassiker, der grilles bedst i egne klæder. Dvs. smid dem på grillen fra starten og lad kolberne "koge" i de grønne blade. Dem tager du blot af lige inden serveringen. Easy peasy! Nydes med urtesalt og øko-smør. Uhmn….

#2 Grønne asparges evt. med lidt bacon eller hvidløgssmør
De nye, grønne asparges er supergode lige nu. De er smaddergode på grillen f.eks. rullet i øko-bacon eller ristet let i hvidløgssmør. Jeg laver dem helst på stanniol så de ikke brænder på. Smukt og enkelt grill-grønt!

#3 Røde peberfrugter
Jeg elsker den saftige, sødme som de røde peberfrugter udvilker når de bliver grillet. Og som med majskoblerne kan du bare smide dem direkte på grillristen uden at bekymre dig om de bliver for sorte. Tricket er nemlig at grille dem til de bliver nærmest sorte for så at smide dem i en plastpose, lade dem trække der inden du tager skindet af. Se mere her om grillede peberfrugter

#4 Løg & forårsløg
Løg får næsten en helt karamel-agtig sødme, når de bliver grillet. Bare grill dem halve og i skrællen - den kan du pille af inden servering. Hvis du griller forårsløg, så grill dem hele - enten på stanniol (sammen med de grønne asparges) eller direkte på risten.

#5 Kartofler på spyd
De helt nye kartofler smager allerbedst når de blot er kogte med skræl og serveret med god smør. Har du lidt tilovers fra gårsdagens aftensmad, så grill dem gerne på et spyd med urtesalt som tilbehør. Ingen madspild - og godt bonus tilbehør.

Er du også en grill-glad kvinde? Og griller du også grønt? Del gerne dine allerbedste og grønne tips :)

2 kommentarer:

  1. Mums - jeg griller aldrig. Har ingen tålmodighed! Drikker gerne en kold øl - mens de andre tryller lækkerier frem på grillen : )

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er vel også nogen, der skal tage drikke-øl-på-sidelinjen-tjansen! Troede ellers det var forbehold grill mesteren at ha en øl i hånden?!

      Slet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...