tirsdag den 17. juni 2014

HYLDEBLOMST DESSERT: Pandekager med hyldeblomst, vanilje og kokossukker

I weekenden fik vi høstet hyldeblomster fra den gavmilde busk i vores baghave. Hyldeblomsterne er gode lige nu og skærmene skal plukkes inden de afblomstrer helt. Vi fik høstet en virkelig stor portion hyldeblomstskærme, der blev lavet til alverdens lækkerier. Vi startede naturligvis med at fejre høstfesten med en portion hyldeblomstpandekager. Tynde, søde og dessert-agtige, som en skøn sommer-treat.

Du skal bruge:
(6-10 stk)

4 dl mælk
3 1/2 dl mel f.eks. alm hvedemel eller sigtet speltmel
1 tsk kokosukker
Et nip salt
1/2 tsk vaniljepulver
1/2 tsk friskpresset citronsaft
3 æg
3-4 spsk øl
1 dl friskplukkede og rengjorte hyldeblomster
Kokosolie eller smør til stegning

Sådan gør du:
Pisk eller blend alle ingredienserne sammen til en jævn masse og tilsæt så hyldeblomsterne til sidst. Sæt i køleskabet og lad dejen hvile i ca. 30 min. Steg 1/2 dl ad gangen ved middelvarme i smør eller kokosolie til pandekagen får en gylden farve på begge sider. Serveres lune med hyldeblomstsirup, knasesukker og syltetøj. Pynt gerne med fine, friske hyldeblomster. Velbekomme!


2 kommentarer:

  1. Uhm! Også en af mine favoritter. Spændende at læse at du lader hyldeblomsterne trække i dejen, det har jeg aldrig prøvet, men pandekagerne må klart smage mere af hylden på denne måde. Tak for tippet og glad sommer til dig Marian :-)

    SvarSlet
  2. Spændende med for mig ny pandekage - sådan en omgang kunne jeg måske lige nå i weekenden!

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...