mandag den 16. juni 2014

KOMEX: Salatwraps med soja-marineret kylling, guacamole og sprødt grønt (Koreansk & Mexicansk)

De sidste par uger har jeg haft utroligt mange sojaindslag på menuen. Jeg leger nemlig med Kikkoman og har udviklet et par opskrifter med den klassiske Kikkoman-sojasauce til en konkurrence. Det oplagte er jo at lave noget asiatisk. Men med min store passion for Mexicansk, så endte jeg med at lave en fusion mellem "koreansk" og mexicansk. Ingredienslisten er lang, men det er slet ikke en svær opskrift. Jeg lover! Det smager lækkert og er ret enkelt at forberede hvis du bare marinerer kyllingen i forvejen.

Du skal bruge:
(til 4 pers.)

"Koreansk" Kylling:
500 g kyllingefilet skåret i mindre tern
1 fed fintrevet hvidløg
1 cm fintrevet, frisk ingefær
Saften fra ¼ frisk lime
½ dl Kikkoman Sojasauce
2 tsk flydende honning
1 grøn peber i strimler
Lidt oliven olie til stegning
Lynsyltede rødløg:1 rødløg snittet i fine strimler
2/3 saft fra resten af limen
½ tsk sukker
Mexicansk gucamole: 3-4 modne avokadoer
1 spsk Urtekram All Around Krydderi
1 spsk creme fraiche
Salatwraps: Store salat- eller kålblade f.eks. spidskål, hvidkål eller romainesalat. Beregn 2-3 stk. per person alt efter størrelse

1 potte frisk koriander

Sådan gør du:
Miks sojamarinaden af hvidløg, ingefær, honning og friskpresset limesaft. Kom kyllingetern og marinaden i en pose og lad det hvile i køleskabet min. 45 time. Imens kan du klargøre de øvrige ingredienser. Kom de finstrimlede rødløgsskriver i en skål, pres limesaften over sammen med sukker og bland godt sammen med hænderne så både sukker og lime fordeles jævn. Lad også gerne rødløgene hvile i køleskabet til serveringen. Bland en enkelt guacamole af modne avocadoer, Urtekram All Around krydderi samt creme fraise. Mos det sammen med en gaffel til du har en cremet dip. Skær den grønne peber i strimler og fjern kernerne. På en pande med olivenolie steges de marinerede kyllingetern til de er gennemstegte. Lad sojamarinaden stege med, da det giver god smag og en fin overflade på kødet.  Kom strimlerne af grøn peber ned til kyllingestykkerne og steg dem med de sidste par minutter inden servering.  Smag til med salt/peber. Lad selv gæsterne mikse deres egne wraps ved bordet. I salatbladene fyldes det varme sojamarinerede kyllingekød med grønt peberfrugt, lidt guacamole og toppes så med de syltede rødløg samt frisk koriander. VELBEKOMME!

2 kommentarer:

  1. Det jeg jeg nemt forestille mig smager godt! Og jeg har osse de lækre produkter fra Kikkomann i huset, så tak for opskriften

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var så lidt Marianne. God fornøjelse med Kikkoman-produkterne.

      PS. jeg er ret vild med den der Teriayki-sauce. Uhmn!

      Slet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...