mandag den 9. juni 2014

PINSE. MIN VEN: Danske råvarer, Hjortshøj Festival & en Skinny Bitch i solen

PINSEN har virkelig været en ægte kammerart. En af den slags venner, der byder på hygge, god mad og spontane indfald. Vi har grillet til aften, spist omelet til brunch, drukket friskpresset juice, hapset danske ærter, nye kartofler og søde jordbær. Vi har været til Hjortshøj Festival (i Andelssamfundet AiH) hvor bl.a. Kaare Norge gav den gas med magiske, guitartoner mens vi var omgivet af marker med glade køer, farverige mennesker på picnic-tæpper og den fineste mormor-streetart! AiH er et sandt økologisk og bæredygtigt paradis med skæve huse, masser af natur og mangfoldige mennesker.Vi har også kørt motorcykel til naturperlen Kaløvig, spist is ved vandet og drukket både Corona med frisk lime samt en "Skinny Bitch*" i haven. Hvis jeg kunne trylle ville jeg lave en Copy Paste af netop den her Pinse. Igen og igen. På repea

Hvilke spiseoplevelser har din Pinse budt på?

* Min veninde har introduceret mig til denne simple, men dejlige drink med det fine navn "Skinny Bitch". Den består af vodka, dansk vand og evt. en skive citron. Forfriskende, lækker og festlig uden sukkervand.

1 kommentar:

  1. Årh det ser hyggeligt ud med musik under åben himmel.

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...