mandag den 7. juli 2014

2 X SPIDSKÅL: Sæsonens bedste, sprødeste og nemmeste spidskålssalater til grillerierne

De danske spidskål er bedst og sprødest lige nu. Og heldigvis er spidskålen da også helt perfekt til sommersalaten - hvis du altså ikke bare griller et halvt spidskålshovede og nyder det med salt, citronsaft og smør. Her kommer to forskellige, nemme spidskålssalater hvor det sprøde kål viser sig fra sin bedste sider. Enkelt, sundt og lækkert. 

Spidskålssalat med urtedressing og ristede græskarkerner
1 fintsnittet spidskålshoved 
2 spsk ristede & saltede græskarkerner
Dressing: 1/2 dl creme fraiche, lidt friskpresset citronsaft, 1/2 dl friskhakket dild, Urtesalt/peber

Snit kålen. Bland dressingen af creme fraiche, citronsaft, dild og smag til med salt og peber. Vend urtedressingen i spidskålen og top med de ristede græskarkerner. Smager superlækkert til grillet laks eller en kotelet. 

Spidskålssalat med ristede mandler, sesamfrø & sød balsamico
1 fintsnittet spidskålshovede
50 g ristede & saltede mandler, hakket fint
2 spsk sesamfrø - tørrist dem på panden og giv dem lidt salt
Dressing: 1 spsk olivenolie, 2 tsk agavesirup, 3 spsk balsamico eddike, salt/peber

Snit kålen fint. Rist sesamfrøene på panden og drys lidt salt derpå. Lad dem afkøle. Miks dressingen og smag til med salt/peber. Kom dressingen over den fintsnittede kål og top med de ristede & saltede mandler samt sesamfrø. Smager lækkert til grillet kylling eller en sommerflæskesteg. 

2 kommentarer:

  1. Hej Marian,
    Jeg har lige et af de tekniske spørgsmål.
    Jeg kan se, du har blogger-platform på eget domæne, hvordan gør man det? Jeg troede kun det var Wordpress som kunne bruges der? Er der eventuelt en simpel guide til at importere blogspot-blog til eget domæne?
    Du må meget gerne vende tilbage pr. mail: mizz_sunsweet(a)msn.com
    KH
    - frk. sveske
    P.S. Jeg er vild med dit design herinde og ikoner - er du selv mesteren bag?

    SvarSlet
  2. Det ser sundt, nemt og dejligt ud Marian - tak for inspiration, der blir nemlig osse grillet en del hos mig i øjeblikket

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...