torsdag den 3. juli 2014

SALSA ROJA: Hjemmelavet salsa med grillede peberfrugter, rød chili og solmodne tomater

Tex Mex er perfekt til grillen. Den anden dag marinerede vi en flankesteak med mexicanske smagsnuancer, som vi grillede og spiste i tortillabrød med guacamole og salat. Dertil lavede vi en hjemmelavet salsa med grillede peberfrugter, rød chili og solmodne tomater. Det var virkelig enkelt og smagen er i top! Her får du opskriften på en god salsa, som passer godt til grillet kød!

Du skal bruge:
3 røde peberfrugter
1/2 rød chili skåret, finthakket
1 tsk fintrevet hvidløg
3 solmodne tomater
Lidt salt/peber/koriander

Sådan gør du: 
Start med at grille peberfrugterne - tjek min vejledning på røde grillede peberfrugter, hvis du ikke har prøvet det før.Fjern stilken fra tomaterne og hak dem groft. Kom dem i en skål sammen med det finthakkede chili og hvidløg. Når peberfrugterne er grillede og afkølede, så tager du skindet af og fjerner kerner + stilk, som forklaret i min guide. Kom de saftige peberfrugter ned i skålen sammen med tomater, hvidløg og chili - kør et par gange med stavblenderen så du får en grov salsa. Den skal være lidt flydende, men gerne med små bidder af peberfrugt og tomat i. Smag til med salt, peber og evt. lidt tørret koriander, hvis du kan lide det. Velbekomme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...