onsdag den 17. september 2014

FOOD FESTIVAL #2: Østers, øl, smørrebrød, koldbrygget kaffe og Booz Workshop

Her et lidt forsinket glimt #2 af anden dagen på Food Festival, der faktisk var den bedste efter min mening. Min kusine, M og jeg nåede nemlig at smage på meget mere og besøge flere af de mange inspirerende stande. Dagen startede med Booz Workshop med John Wright fra River Cottage, der fortalte ivrigt om at smagssætte egen spiritus med naturens delikatesser. Herefter stod den på smørrebrød fra Adam Aamann - gode, men en smule skuffende i forhold til, at han skulle være smørrebrøds-kongen. Vi smagte på koldbrygget kaffe fra Peter Larsen, som virkelig var en lækker og positiv overraskelse, som snart kommer i handlen. Mikkeller Øl havde samarbejdet med Arla Unika om et smagsmatch med de populære øl og et udvalg af de delikate oste (Ny Sort er min favorit!). Vi fik også serveret Mikkeller Øl sammen med de fuldstændig fantastiske østers, som vi nød med udsigt over Aarhus bugt. Før har jeg ikke været fan af østers, men nu er jeg solgt. Vi afsluttede aftenen i området Nordiske Dråber ved Vinbaren af lokale Gastro & Vino, som serverede de skønneste bobler og røde vine til godt brød, oliven olie og gode pølser. Efter 2 madglade dage på Tangkrogen må jeg bare erkende at Food Festival er 100% min type festival. 

3 kommentarer:

  1. Arj, nu får jeg helt lyst til østers igen!

    SvarSlet
  2. det ser ud til, at I har hygget jer meget og smagt på en masse lækre sager. Ville gerne have været på Meyers Bage workshop, men lavede Porto Bello Svampepizza det meste af dagen som frivillig :0)

    SvarSlet
  3. Det ser vildt hyggeligt ud og skønt foto af jer to veninder

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...