tirsdag den 23. september 2014

SUNDE PANDEKAGER: Små bananpandekager gør hverdagen mere festlig

Når dagen starter med søde, små bananpandekager - den sunde version - så bliver det bare lidt mere festligt. Opskriften er ikke ny her, men det er stadig noget af det bedste brændstof. Så her får du en lille reminder om verdensbedste bananpandekager, der ikke giver store udsving i blodsukkeret. Perfekt til morgen eller ulvetime :)

Du skal bruge:
(ca. 6 små)
1 stor, moset banan (eller 2 små)
3 æg
1/2 tsk vaniljepulver eller agavesirup
Smør eller kokosolie til stegning

Sådan gør du:
Blend banan med æg og tilsæt vaniljepulver. Dejen skal være jævn, men der må gerne være lidt bananklumper for det smager udemærket. Varm en pande op og smelt smør eller kokosolien derpå. Brug evt. en blinis-stegepande. Steg ca. 1/2 dl dej ad gangen til de er gyldne på begge sider. Nydes lune eller kolde. Hjemme eller på farten. Som de er eller toppet med frugt, hytteost eller lidt ahornsirup. Haps!

1 kommentar:

  1. Tak for en fantastisk opskrift! Har længe ledt efter en uden mel, havregryn eller lignende :)

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...