fredag den 3. oktober 2014

RESTAURANT FREDERIKSHØJ: Wassim Hallals magiske gourmetkøkken

Service, servering og smagsoplevelserne er nærmest magiske på Restaurant Frederikshøj. Der er kræset for alle detaljer og man bliver blæst bagover af stjernekokken Wassim Hallals magiske gourmet-univers. I sidste weekend fik M og jeg en ekstraordinær spiseoplevelse i selskab med vores madvenner, min kusine og hendes kæreste. Vi havde i fællesskab besluttet at spare sammen til den helt store gourmetoplevelse - og det fik vi virkelig med deluxe menuen på Frederikshøj. Personale kan seriøst deres kram og er på pletten konstant med topservice. Serveringerne er sanselige og råvarerne virkelig specielle. Vi fik serveret alt fra søpindsvin og sneglesauce til kalvebrissler, Foie Gras og Sortfods gris. Og Wassim Hallal har virkelig leget med lyd, duft, konsistens, smag og farver. Der var røg, sprødhed, fedme (meeeget fedme!), sødme, syrlighed, knas og skævhed. F.eks. fik vi serveret en lille anretning med blæksprutte, som var det en kop te med sukkerknalder. Vi fik kartofler, som var forklædt som sten og løg, der lignede glimtende gavepapir. Alle vine - med og ude bobler - var nærmest ligeså magiske som maden. Jeg håber virkelig, at Restaurant Frederikshøj får en Michelin-stjerne for det æstetiske, overvældende og magiske gourmetkøkken. Og at jeg får mulighed for at spise der igen…. 

Restaurant Frederikshøj
Oddervej 19-21
8000 Aarhus C 

2 kommentarer:

  1. Tak for godt selskab - vi glæder os allerede til næste gourmetoplevelse :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det glæder vi os sørme også til!!!

      Slet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...