mandag den 3. november 2014

BISTRO BRUNCH: Fransk morgenmad med friskbagt croissant på TGV Café i Aarhus

I lørdags spiste jeg brunch på TGV Café i Aarhus, som er inspireret af de charmerende franske bistroer. Egentlig er jeg ikke specielt frankofil når det kommer til mad, men det franske køkken har da helt klart sine charmer. På brunch menukortet findes et udvalg af små, personsanrettede lækkerier. Personligt synes jeg det er fantastisk befriende, at der en sjælden gang IKKE er tale om en brunch buffet eller de klassiske, anrettede brunch tallerken med identiske serveringer uanset hvilken café du går på. Hos TGV Café vælger du det du har lyst til og så kommer de små serveringer ind drypvis. På vores 4-mands bord blev der bestilt den lækreste kyllingesalat med sprød panchetta. Der var røræg med urter, franske merguez pølser med tartar, lun postej, mini croque/toasts og frisk bagte croissants. Vi en virkelig god, røget laks med rygeostcreme, dild og agurk. Alt maden var virkelig velsmagende, veltilberedt og pænt serveret - og vi gik bestemt mætte derfra. Det er især god stil, at der ved bestillingen af croissants går ca. 10 så de kan bage dem helt friske og lune. Uhmnnn! Desværre var kaffen altså knap så god, men pyt skidt når maden er i orden. Næste gang jeg skal nyde min brunch på TGV Café, skal jeg helt sikkert have Æg Bennedicte. Og hvis det bliver til frokost, så står den bestemt på Moules Frites, Bouillabaisse eller Salad Nicoise.

TGV Café
Banegårdspladsen 4
8000 Aarhus C

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...