søndag den 8. marts 2015

BANH MI: Vietnamesisk sandwich på hyggelige Bernth & Co. i Aarhus

En af de bedste sandwich-steder i Aarhus er efter min mening, Bernth & Co, der har stort fokus på kvalitet og gode råvarer. Her bages brødet f.eks. frisk på biodynamisk mel fra Aurion og italiensk durummel fra Molino de Borgo. Det langtidshæves og bages flere gange i løbet af dagen i butikken - resultatet er et dejligt luftigt brød med en god skorpe. På menukortet kan du vælge mellem forskellige sandwichfyld f.eks. skinke/ost, tun eller kylling. Eller de varme varianter som Italien Meatball eller den lækre vietnamesiske Bahn Mi, som er min favorit. Godt nok er den lidt klistret og svær at spise, men pyt med det når smagen er i top. Bahn Mi består af brassieret svinekød, der er mørt og saftigt som pulled pork. Det møre svinekød kombineres med en cremet Satay-sauce, spidskål og koriander - uhmnnn. På Bernth  & Co har de desuden andre lækre sager som de økologiske boble-vand fra engelske Luscombe, som jeg er fuldstændig vild med. Og så kan du også købe det gode brød med hjem. Hurra for kvalitet og fokus på de bedste smagsoplevelser. 

Bernth & Co
Borgergade 12
8000 Aarhus C  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...