lørdag den 26. marts 2016

PÅSKEBORDET: Inspiration til årets påskefrokost - 6 fantastiske opskrifter med sæsonens råvarer

SÅ blev det endelig påskeferie og tid til et pusterum i hverdags-rutchebanen. Måske skal du have gæster til påskefrokost? Eller måske har du blot som jeg planlagt at tilbringe tid i køkkenværkstedet i helligdagene? Uanset hvad, så får  du 6 af mine allerbedste opskrifter som inspiration til påskebordet. Udover chokoladepåskeæg, så rimer denne tid nemlig også på laks, citron, karse, æg, kylling og godt brød. 


Ølandshvedebrød
Bag et lækkert, langtidshævet ølandshvedebrød. Det er nemt fordi det stort set bare passer sig selv - og så føles overskudsagtigt at smide på påskebordet. Opskriften findes her.



Æggesalat & Kyllingesalat
Hjemmelavede pålægssalater smager bare bedre - og bonus: så ved du også hvad det er lavet af! Faktisk er det heller ikke svært at bikse en god æggesalat eller kyllingesalat sammen. I mine versioner får ægget selskab af selleri og karry, mens kyllingen hygger sig med mangochutney og koriander. Et lækkert indslag på et hvert påskebord. Opskriften på æggesalat får du her - og på kyllingesalat her.



Tærte med laks, feta og spinat
Denne tærte er lavet på en LCHF-bund inspireret af Jane Faeber's opskrift i bogen Spis dig mæt & glad. Fyldet kan du variere, men jeg kan virkelig anbefale at bruge laks for det smager suverænt sammen med æggefyldet i sådan en tærte som denne. Bonus er, at den kan nydes både varm og kold, så du evt. kan lave den i forvejen. Opskriften får du lige her



Mormor's citronfromage
Åhhhh smagen af rigtige citron i en retro-dessert som citronfromage jo er…. det er smagen af sol og forår! Den her opskrift er ikke helsekost, men engang imellem må sundheden afvige for den gode, klassiske mormormad, ik? Husk, at citron smagsmæssigt går hånd-i-hånd med lakrids, så du kan snildt drysse lidt lakridsrodspulver på toppen. Opskriften får du lige her.

4 kommentarer:

  1. Hvor er du sød og gavmild at dele skønne ynglings opskrifter med os :) Rigtig god påske :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak sødeste Miri. Må din påske blive ekstradejlig og med masser af sol til havelivet =)

      Slet
  2. Man kan vel godt lave sådan et påskefrokostbord til sig selv, ikk´? ;-)

    God påske til dig, søde Marian.

    SvarSlet
    Svar
    1. Forsinket TAK Nada - og ja 100 %, at en påskefrokostbord sagtens kun kan være til en.... jeg fejrede da i hvert fald påske alene ;)

      Slet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...