lørdag den 4. april 2015

SWEET CHOCO TREAT: Langtidshævede og luftige boller med mørk chokolade

Alle elsker chokoladeboller! Det er sådan en dejlig kombination af luftigt brød og sød, mørk chokolade. I den her opskrift er bollerne langtidshævede og chokoladen ekstramørk. Derimod er både smør og sukker udeladt. De er superlækre og en ægte sweet treat uanset om du er barn eller voksen…. de er lækre som de er, men kan sagtens forkæles med smør på. 

Du skal bruge:
(ca. 8 stk)
3 dl koldt vand
15 g gær
50 g ølandshvedemel
300 g hvedemel
60 g finthakket mørk chokolade - gerne 70-75%
Lidt salt

Sådan gør du: 
Opløs gæren i vandet. Tilsæt så melet lidt efter lidt under omrøring og kom til sidst salt i dejen. Ælt gerne i  8-10 min. på røremaskine. Den finthakkede chokolade vendes forsigtigt i dejen til sidst. Sæt film over skålen og lad dejen hæve i køleskabet i 6 timer. Har du tid, så tag endelig dejen ud en time før du skal bage den og lad den efterhæve på køkkenbordet. Opvarm ovnen til 220 grader. Med to skeer klatter du dejen ud på en bageplade beklædt med papir så du får 8 lige store boller. Bages i den forvarmede ovn i ca. 12-15 minutter. Afkøl på en bagerist inden du servere dem - enten som de er eller med lidt smør på toppen. Uhmnnnn - god fornøjelse!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...