fredag den 29. maj 2015

LÆKKERT LÆSESTOF: Foodie inspiration, fornyet madglæde & sidste nyt i madbiblioteket

Jeg er altid på jagt efter ny inspiration og ELSKER når jeg bliver forkælet med smukke kogebøger og lækre madblade som jeg f.eks. blev til min fødselsdag. Her havde søde veninder og min familie sørget for en skattekiste af ny foodie-inspiration til mit køkkenværksted. Det er guld værd. Lige nu stornyder jeg mit nye, lækre læsestof, der booster madglæden endnu mere - og pynter på kogebogs-hylden;

#1 Green Kitchen Travels
Søde rejsehistorier fra hele verden krydret med smukke, smukke billeder og uimodståeligt lækre vegetar-opskrifter. Green Kitchen Travels er 2. skønne bog fra den dansk-svenske familie bag bloggen Green Kitchen Stories, som du i øvigt også bør følge.

#2 The KINFOLK table
"Recipes for small gatherings" er endnu kogebog med masser af personlighed. Forfatteren Nathan Williams har rejst rundt i verden og samlet opskrifter fra forskellige foodies til bogen. Fra New York til England og sågar også København. Billederne er fantastiske og historierne personlige, ærlige og eventyrlige.

#3 Delicious Magazine
Et dejligt engelsk foodie-blad med hyggelige råvare-historier, lækre fotos og sæsonens inspirerende opskrifter. Jeg køber selv gerne udenlandske madblade når jeg er på ferie eller rejse, men du kan faktisk finde mange madmagaziner i f.eks. velassorterede kiosker, store boghandlere eller Salling. 

#4 The Simple things
Endnu et fint, engelsk magasin med fokus på "simple living", som navnet antyder. Her er der udover foodie inspiration også fokus på haveliv, bolig og sundhed. Et dejligt pusterum og en fin kontrast til det hektiske hverdagsliv vi alle har. Se mere her.

Hvor får du din foodie inspiration fra lige nu? Del gerne dine tips til lækkert læsestof?

1 kommentar:

  1. jeg elsker også kogebøger og tidsskrifter med mad. Jeg har en fætter og hans Wife der bor i Manchester og da Jamie Oliver er en stor inspiration og de ved det,så havde de taget et magasin fra ham med til DK da de besøgte mig her i april. Ellers finder jeg gode magasiner der ofte er gratis i butikker og samler lækre kogebøger som jeg har stående fremme i køkkenet, nogle har jeg fået for opskrifter jeg har sendt ind og min er blevet udvalgt, og så har jeg været heldig at vinde et par stykker også. Og min søn har været i bogshoppen i Nørregade, Århus for at købe en Jamie Oliver kogebog til mig.

    Vil rigtig gerne have Green Kitchen, den har jeg hørt meget godt om af Sif Orellana

    Smil Lene .0)

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...