lørdag den 13. juni 2015

UGENS MADGLIMT: 5 hverdagshits for en madglad foodie på barsel.

Jeg er gået på barsel - et nyt, uvant kapitel i mit liv som jeg liiiige skal vænne mig til. Den første uge som foodie på barsel har heldigvis budt på masser af solskin, god mad og hyggeligt selskab. Her er madglimt og højdepunkterne fra ugen der gik som madglad foodie på barsel: 

# Jeg har været i Varde og besøge min veninde i det fine vejr. Vi drak god kaffe brygget på Hario og fejrede vores fødselsdage - jeg fik den fede grå pude på billedet, som allerede er et sofa-hit for en tung, gravid krop. 

# Jeg har spist moules frites på Oli Nico i Mejlgade med min yndlings-kusine i det lækreste solskin. På en helt almindelig tirsdag!!! Hvem der dog bare kunne have nydt et glas vin til sådan en luksus hverdagslunch…

# Haven bugner af grønne krydderier og urter. Jeg høster purløg, mynte og korriander i flæg - så fedt med lækre smagsgivere lige uden for døren. 

# Mine morgener er stressfrie og jeg har tid til f.eks. at lave grønne juicer. Favoritten er pt med spinat, kiwi, citron, æble og ingefær.

# Jeg kan drikke eftermiddagskaffe i solen på de hyggelige cafeer og gode kaffebarer i Aarhus. Kan helt klart anbefale iskaffen på La Cabra! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...