fredag den 30. oktober 2015

GRØNTSAGS-PASSION: Ny genial grøntsagskogebog af Maria Engbjerg

Er der nogen, som kan trylle med grøntsager så er det altså Maria Engbjerg fra bloggen Vanløse Blues. Jeg har fulgt hendes blog fra de allerførste indlæg fordi hun netop er den vildeste grøntsags-passionista, der forvandler kedelig kål til himmerigsmundfulde og pifter enhver grøntsag op med smagsboost. Nu har Maria endelig udgivet en kogebog til alle os, der er knap-så-kreative med grøntsagerne i køkkenet. Bogen hedder Geniale Grøntsager og indeholder alverdens skønne opskrifter samt tips og tricks til dressinger, toppings og andre fifs, der pifter råvarerne op. Bogens opskrifter er opdelt, så du f.eks. finder alle blomkåls-opskrifter samlet. Jeg synes det er fedt, da det ofte er sådan jeg selv laver mad og søger opskrifts-inpiration; der er et halvt blomkål fra sidste uges madplan - hvad skal vi bruge det til!? Og det bliver også lidt sjovere at gå på opdagelse på grøntsagsmarkedet eller i supermarkedets grønne afdeling med denne kogebog i baghånden til vores ugentlige madplaner. Jeg glæder mig til at smage alt fra broccolipizza til gulerodssuppen med chili-cheese popcorn samt Thai-coleslaw og pære-fennikelsuppe. 1000 tak til Maria for at dele ud af sin store grøntsagspassion og inspirere os andre, til at få meget mere grønt på tallerkenen til hverdag og fest!

Bogen er udgivet på Nyt Nordisk Forlag og koster ca. 250 kr. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...