torsdag den 1. oktober 2015

MORGENGRØD: Glutenfri firkornsgrød med vanilje, nødder og frysetørrede granatæblekerner

Der er få dage hvor jeg har tid til at kræse om morgenmaden pt. Sådan er det sikkert for de fleste. Morgenmad skal gå lynhurtigt! Jeg kan ret godt lide en lun portion grød om morgenen på den her tid af året hvor der begynder at blive småkoldt og lidt mørkere udenfor. Den her grød er faktisk lynhurtig at lave - det tager 5 min. - og så er den både økologisk og glutenfri. Jeg har toppet den med de nye frysetørrede granatæblekerner fra Urtekram, der både giver en farve og en sød-syrlig smag til grøden. 

Du skal bruge:
(1 portion)
1 dl glutenfri firkornsgrød fra Urtekram
2 dl vand, mælk eller mandelmælk
1 nips salt
1/2 tsk vaniljepulver
Topping: 1 spsk frysetørrede granatæblekerner fra Urtekram, nødder og evt. lidt ahornsirup hvis du har brug for ekstra sødme.

Sådan gør du: 
Kom firkornsgrød og vand/mælk i en gryde. Tilsæt salt og vaniljepulver. Kog under omrøring til grøden er blød og cremet. Det tager max 5 min. Server straks med granatæblekerner, nødder og lidt sirup på toppen. Velbekomme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...