mandag den 5. oktober 2015

UGENS MADPLAN: Mere grønt, mindre mælk & masser af verdensmad (fra kogebogshylden)

Det er længe siden jeg har fået delt vores madplan her på bloggen. Vi kører stadig efter det gode planlægningsprincip herhjemme selvom det nu oftest er M, der står for madlavningen mens jeg render rundt med Ejgil i favnen. Med en lille gut på 3 mdr i huset bliver aftensmaden ofte af den hurtige slags. Alligevel forsøger vi at finde ny inspiration og prøve nye opskrifter samtidig med vi kører vores klassikere. I den her uge kører jeg en mælkefri-diæt for at skåne Ejgils sarte mave og så forsøger jeg også at presse på for, at vi kan få mere grønt på menuen! Derfor er det så fedt med blandt andet Ditte Ingemann's nye opskriftsbog "Mit Grønne Køkken", der er sprængfyldt med alverdens grøntsagsopskrifter. I det hele taget er det bare fedt med nye lækre kogebøger med brugbare opskrifter til måltiderne….

UGENS MADPLAN

Mandag: Blomkålscouscous med syltede rødløg fra Ditte Ingemann's nye kogebog "Mit Grønne Køkken" og koteletter.

Tirsdag: Pasta med aubergine- og tomatsauce samt chorizo fra kogebogen "Mad for Begyndere" af Linn Gubbström & Jacob Damgaard

Onsdag: Fish Taco med mango-salsa fra Louisa Lorangs fantastiske bog "Mit Cowgirl Køkken"

Torsdag: Vegetarisk Thaisuppe med grønt fra kogebogen "Mit Grønne Køkken"

Fredag: Svinemørbrad med bacon og svampe fra "Mad for begyndere" + kålsalat fra Mit Grønne Køkken

Lørdag: Indisk Chicken Tikki Masala med ris og naan

Søndag: Rester fra ugen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...