lørdag den 12. marts 2016

GINGER SHOTS: Økologiske ingefær boosters fra Naturfrisk og Ørbæk Bryggeri

Jeg elsker at lave mine egne friskpressede juicer og også gerne ingefær-shots, som er noget af det allerbedste mod snue og forkølelse. Ingefær er virkelig dit immunforsvars bedste ven. Men hånden på hjertet - lige pt. står juiceren altså HELT stille herhjemme og derfor er det fantastisk, at Naturfrisk har lavet de her nye, økologiske Ginger Shots med gulerod, rødbede eller den hard core version med 70% ingefær. De fine flasker fra Ørbæk Bryggeri er superskønne som de er - iskolde med et sugerør - f.eks. som et sundhedsboost på farten om morgenen når tiden er knap. Eller mikset i lidt dansk vand for at få bobler med…uhmnnnn. Den rene, stærke ginger shot foretrækker jeg blandet i æblemost, da den ellers er alt for kradsbørstig for mig. Men hurra for rene, økologiske varer der rimer på sundhed og som smager himmelsk. Ginger Shots er perfekt hvis du ikke har tid til selv at presse eller måske ikke lige orker bøvlet med at skrælle og presse grøntsagerne. Sundhed på flaske. SKÅL! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...