mandag den 25. juli 2016

STAYCATION FIFS #1: Sommerferie, Staycation & familieudflugter på Syddjurs & i Mols Bjerge

Vi holder sommerferie staycation style i år - nemlig med udgangspunkt på hjemmeadressen i Hornslet og så ellers udflugter til de mange fede ting som nærområdet Syddjurs og Danmark i øvrigt byder på. Og det er heldigvis ikke så lidt. Specielt er vi vildt begejstret for hvad Syddjurs byder på af skønne, sjove og fine sommerferie-udflugter med strand, spiseoplevelser og natur.. Jeg vil gerne dele mine sommertips så andre småbørnsfamilier kan blive inspireret til at holde ferie i Danmark. Jeg laver en lille blogserie med staycation fifs. Staycation #1: 

1. Munkholm Zoo - et mindre zoo med dyr, der både må klappes og fodres. Ejgil på 1 år synes både geder og smågrisene var vildt sjove. Måske knap-så-fine omgivelser som jeg personligt er vant til fra bl.a. Aalborg Zoo. Husk madpakke da madudbuddet er ret sølle i Munkholm Zoo. Munkholmvej 5, 8444 Balle

2. Rodskov Strand - en yderst børnevenlig strand med flot vand og en skøn, lang badebro. Vi bor max 10 min i bil derfra og ynder at smutte forbi til en dukkert på de varme dage. Der ligger i øvrigt en campingplads ret tæt på hvis du ikke bor i området som jeg.

3. Agri Baunehøj - lige knap at vi fik skubbet klapvognen på toppen af højen, men det lykkes og udsigten over Mols Bjerge og den fede natur med vand, skov og bakker er helt fantastisk. Ejgil var især vild med pilen på toppen som viser hvad man kan se, i hvilken retning. Nationalparken Mols Bjerge har så mange flere steder vi skal besøge i ferien.

4. Femmøller Strand - endnu en fin, lang og lækker badestrand ud for Molskroen. Der er også en hyggelig Ice Cream truck med lækre is.

5. Vi har ellers besøgt venner i sommerhus i Blokhus i Nordjylland og andre venner i Holstebro i Vestjylland. Og så har vi købt fisk på havnen i Aarhus og grillet dem i haven.

Har du tips eller fifs hvor vi skal tage til på Djursland de næste uger? Helst ikke de oplagte turistattraktioner eller forlystelsesparker….

1 kommentar:

  1. As a blog reviewer I have to verify all contents both in Blog spots and WordPress Blogs for uniqueness and readers friendly .I found best content in this blog as well as your article is most useful to all regular visitors .I would suggest this blog for further promotion via google. Thank you for posting such a useful article. Also see by blog posts about
    Indian Restaurant | Indian Restaurants
    Restaurant | Restaurants

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...