lørdag den 30. juli 2016

STAYCATION FIFS #3: Verdensstørste vikingetræf på Moesgård Strand denne weekend

I dag og i morgen er der vikingetræf på Moesgård Strand i Aarhus. Der flokkes tusindvis af vikinger fra hele Europa, lokale besøgende og turister til skoven og stranden nær Moesgård Museum. Sikke en festivitas med sådan et vikingetræf. Der er masser af telte med vikingernes egne håndværk som lædervarer, træ, sværd, skjolde, uld osv. og der er bålmad, sværdkampe, VM i viking, hesteshow og ikke mindst en mjødbar! Og sågar et par tatovører, der tatoverer vikinge-style :) Og en masse aktiviteter for ungerne, men dem var Ejgil desværre for bette til i år. Vi var forbi i dag med min familie - og VIRKELIG mange mange andre besøgende og var der et par timer for at lure på det hele. Hvis du mangler en hyggelig, vild og anderledes udflugt, så smut til Moesgaard Strand i morgen og se vikingerne gi den gas med svær, hest og godt håndværk… men pak madpakke hvis du vil undgå den lange kø ved madboderne, beregn GOD TID til trafik og parkeringskaos samt tag praktisk fodtøj på…

Parker ved Moesgård Museum eller forsøg dig ved Moesgård Strand. Det koster 75 kr i entre og der er åbent fra kl. 10-17 i morgen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...